AI vinder stor PCB-renovering

AI har vundet PCB-renovering af Hedelyskolen i Greve. Skolen skal forblive i brug under renoveringen.
AI har vundet PCB-renoveringen af Hedelyskolen gennem SKI rammeaftale 17.08. Foto: Pressefoto.
AI har vundet PCB-renoveringen af Hedelyskolen gennem SKI rammeaftale 17.08. Foto: Pressefoto.

Opgavens omfang

  • – Sikker og forsvarlig miljøsanering af PCB-holdige fuger og tilstødende materiale
  • – Udskiftning af alle vinduer og døre
  • – Udskiftning af indvendige døre
  • – Udskiftning af gamle lysstofarmaturer
  • – Vurdering af det eksisterende mekaniske ventilationsanlæg
  • – Grundig rengøring af alle overflader
  • – Arbejdsmiljøkoordinering for sikring af en sikker udførelse med ekstra fokus på brugernes og håndværkernes sikkerhed
  • – Genhusning af elever og lærere i etaper

AI med kontorer i Odense og København har vundet vundet PCB-renovering af Hedelyskolen i Greve for Greve Kommune. Tilbuddet er valgt som det økonomisk mest fordelagtige tilbud ud fra delkriterierne pris, løsningsforslag og projektorganisation.

AI’s vindende beskrivelse har blandt andet fokuseret på de problemstillinger, der ofte er forbundet med at fjerne PCB i skolebygninger i drift, samt hvordan processen og løsningerne kan optimeres i et tæt samarbejde med bygherre og brugere gennem en konstruktiv brugerproces.

Konstateret PCB

I oktober 2014 blev der på skolen konstateret PCB-forekomster i fuger omkring vinduer, døre, bjælker, lofter og mellem vægelementer samt belysningsarmaturer. Endvidere er der konstateret asbest i plader over loftpladerne ved vandrette lofter i stueplan. Da PCB’en overstiger grænseværdierne for indeklimaet, er det blevet besluttet at sanere PCB-forekomsterne i størst muligt omfang og samtidig forbedre indeklimaet på skolen.

Hedelyskolen på cirka 14.300 kvadratmeter er indviet i 1954 og er blevet tilbygget og ombygget flere gange i årenes løb. I 1972 fik skolen sit nuværende navn i forbindelse med en større tilbygning. Tilbygningerne fra 1970-1972 er netop den del, der nu skal PCB-saneres. Hedelyskolen er opbygget som hhv. et-, to- og treetagers bygninger, og totalrådgiveropgaven indeholder blandt andet planlægning og udførelse af brugerproces, forslagsfase, projekteringsfase og udførelsesfase.

AI har miljøspecialisterne Golder Associates med som underrådgivere på opgaven.

Relateret indhold