Aart udvikler Ski i Norge

Det lyder mere mærkeligt, end det er, men Aart skal udvikle Ski i Norge - et byrområde syd for Oslo.
Visualisering: Aart Architects.
Visualisering: Aart Architects.

AART architects har vundet parallelopdraget om at udvikle 70.000 kvadratmeter bolig, butikker og byrum i centrum af Ski syd for Oslo.

Bag opdraget står Ski Sentrum Utvikling og Stor-Oslo Eiendom, der med projektet ønsker at revitalisere byens centrum. Det skriver Aart Architects i en pressemeddelelse.

Tanken er at lede byens borgere og besøgende intuitivt ind i bydelen, så der skabes et summende liv på gadeplan. Et levende ‘bygulv’, som vi tilmed løfter op i højden i form af et grønt taglandskab,

Anders Strange, partner i Aart Architects.

Med sin korte afstand til Oslo er Ski blevet et populært alternativ til den norske hovedstad, men byens centrum består i dag af spredt bebyggelse, som ikke udnyttes fuldt ud og ikke i tilstrækkelig grad giver noget tilbage til byen.

I august udskrev Ski Sentrum Utvikling og Stor-Oslo Eiendom derfor et parallelopdrag med fokus på at udvikle og regulere byens centrum, og AART architects er nu blevet offentliggjort som vinder af parallelopdraget.

Stort potentiale

Med sit vinderforslag tilfører AART architects det 70.000 kvadratmeter store område en variation af butikker og boliger, der vil veksle i størrelse og favne alt fra studerende over unge par til etablerede familier. En mangfoldighed, som går igen i de mange byrum, der bindes sammen som perler på en snor, så der opstår et samlende flow.

– Vi ser frem til at samarbejde med Ski Sentrum Utvikling og Stor-Oslo Eiendom om at revitalisere området i centrum af byen. For området rummer et stort udviklingspotentiale. Et potentiale, som vi forløser ved at tilføre en mangfoldighed af bygninger og byrum og samtidig skabe et tæt samspil med den omgivende by, siger Anders Strange, partner i Aart Architects og daglig leder af virksomhedens kontor i Oslo.

Visualisering: Aart Architects.
Visualisering: Aart Architects.
Visualisering: Aart Architects.
Visualisering: Aart Architects.

Relateret indhold