Tre landskabsprojekter, et transformationsprojekt og en restaurering udgør feltet forud for uddelingen af Arkitektforeningen Københavns pris Årets Arne.
De fem projekter demonstrerer, at en bred vifte af arkitektfaglige praksisser må tages i brug for at adressere bl.a. biodiversitetskrise og klimasikring.
De fem nominerede er:
Frederiksberg Svømmehal
Restaureringen af Frederiksberg Svømmehal, hvor Cornelius Vöge har genfortolket husets materialer og genopført Vilhelm Lundstrøms vægmosaikker i de oprindeligt tiltænke farver.
Svømmehallen er tegnet af arkitekt A.S.K. Lauritzen og indviet i 1934. Bygningens særlige kendetegn er de store, smukke vægmosaikker af Vilhelm Lundstrøm. I samarbejde med Nationalmuseet har Cornelius Vöge bragt farvepaletten tilbage til den oprindelige; med særligt fokus på forbindelsen til farverne i mosaikkerne.
Tønder Kommune vinder brolæggerpris for historisk bykerne
Dertil har hallens café, Marketenderiet, fået en overhaling med bl.a. genetablering af rummets dominerende søjler, nyt interiør som f.eks. snedkerfremstillede bænke, borde, hylder og serveringsbar, materialevalg der fører tilbage til originalen samt opsætning af en glasvæg mellem søjlerne.
Med projektet er der igangsat en strategi om, at flere områder af bygningen løbende gennemgår ombygning med ny original farvesætning baseret på farvearkæologiske studier, samt en nyindretning af foyerområde m.m.
Grønningen-Bispeparken
Grønningen-Bispeparken af SLA er et radikalt klimatilpasningsprojekt, der integrerer naturen som en del af storbyen.
Ved at lade form følge natur, har SLA designet en sammenhængende række af 18 ’klimalavninger’ igennem parken. Lavningerne håndterer mere end 3.000 m3 regnvand fra parken og de omkringliggende gader. ’Klimalavningerne’ fungerer også som ‘sociale lavninger’, der gør op med den utryghed, der tidligere kunne herske i parken.
Flere af Danmarks allerstørste arkitekter skal skabe Nordhavns nye park
En slyngende sti binder parken sammen. Stien bølger sig gennem parken og ‘opløses’ endda nogle steder i ren natur og er kun synlig via det klippede græs og små lysstandere igennem beplantningen. Andre stier sørger for fuld tilgængelighed gennem parken.
Parkens nye beplantning består af 149 nye træer og specialsammensatte frøblandinger med lokale arter. Beplantningen supplerer parkens bevarede rækker af tjørnetræer og skaber en mere biodivers og robust beplantningssammensætning.
Parken er designet i et tæt samarbejde med beboerne.
Kedelhuset
Transformation af Kedelhuset i Carlsbergbyen, hvor Mikkelsen Arkitekter har omdannet en industribygning til dansehaller for samtidsdans og koreografi.
Kedelhuset er oprindeligt tegnet af arkitekt Carl Harild og opført i perioden 1925-1928. Bygningen anses som et af samtidens stærkeste eksempler på funktionel industriarkitektur. Den fredede bygning bestod primært af den store Kedelhal på 1. sal, hvor enorme kedler var placeret. I stueetagen blev der oprindeligt tappet vand og slagger fra de kulfyrede anlæg.
Top10: Største kultur- og fritidsbyggerier der afsluttes i 2024
Transformationsstrategi har været at respektere og iscenesætte de eksisterende bevaringsværdier. Ved nye tilføjelser er foregået i dialog med de historiske rammer så nyt og gammelt gensidigt forstærker hinanden.
Stueetagen er disponeret med dansestudier, omklædningsrum, værksteder mv. omkring en centralt beliggende foyer og bar. Foyerområdet kan via store lydisolerende pinolhængte døre åbnes op mod den store multifunktionelle Kedelhal.
Naturpark Amager
Naturpark Amager af Lytt Architecture og Adept indrammer landskabet og giver identitet til et fredet naturområde.
Projektet udgøres af flere mindre bygninger, formgivne landskabsrum og markerede spor, som tilsammen skaber genkendelighed, tilgængelighed og funktionalitet, mens arkitekturens formsprog med synlige trækonstruktioner, karakteristiske tagformer og mørkbrændte tagspån lader landskabet spille hovedrollen. Genkendeligheden betyder, at projektet kan skaleres.
Nyt domicil i Nordhavn går efter 3 x DGNB
Særligt har der været fokus på overgange mellem by og natur, og mellem land og vand, som et tydeligt karaktertræk, der er med til at understøtte naturparkens identitet som noget ’andet’ end den omkringliggende by.
Bygherre er Københavns Kommune og Naturstyrelsen.
Operaparken
Operaparken af Cobe forsøger at skabe biodiversitet og adgang til rekreative pusterum midt i den travle by.
Operaparken er et grønt åndehul midt i Københavns Havn. Her er en af byens mest attraktive byggegrunde ikke blevet bebygget, men beplantet. Parken byder på ro og fordybelse med fri adgang året rundt. Centralt i parken ligger et væksthus med café og under parken et parkeringsanlæg med 300 parkeringspladser.
”En drømmeopgave”: Omdanner bevaringsværdig værftshal til uddannelsescenter
Parkens træer udgør et løvdækkende tag over snoede stier og organisk formede bede. Træerne er sammensat af arter fra hele verden. Alle er nøje udvalgt efter deres farvemæssige variation året rundt. Der er plantet 628 træer, 80.000 stauder og buske, og 40.000 løg. I alt 223 forskellige arter.
Regnvand behandles som særlig ressource for parken og ledes fra tage og belægninger ned i forsinkelsesbede. Det overskydende vand ender i underjordiske vandreservoirer, der anvendes til at vande parken. Solceller på Operaens tag leverer strøm til parkeringsanlægget, parkområdet og væksthuset.
Lægfolk kan indstille
Årets Arne har været uddelt af Arkitektforeningen København hvert år siden 2007. Prisen, der er opkaldt efter den danske arkitekt Arne Jacobsen (1902-1971), som blandt andet står bag værker som Nationalbanken og Rødovre Rådhus, gives til opførte værker, der har løftet arkitekturen i hovedstadsområdet i det forgange år.
Arkitema sætter Hornslet på landkortet: ”Bliver et vartegn for hele kommunen”
Årets Arne skiller sig ud i landskabet af arkitekturpriser ved, at alle kan give deres bidrag i løbet af processen. Indstillingen af forslag er åben for alle – såvel arkitekter som lægpersoner i hele landet.
Vinderen kåres til Arkitektforeningens nytårskur i slutningen af januar.