3XN sætter sit præg på Stockholm med ny, cirkulær life science-bygning

I hjertet af Stockholms nye Hagastaden-område åbner den 3XN-designede forskningsbygning Forskaren sig og inviterer folk indenfor.
Den cirkulære form, træet og den åbne facon. Forskaren står til at blive et pejlemærke i det nye Stockholm-område Hagastaden. Foto: Marcus Stork
Den cirkulære form, træet og den åbne facon. Forskaren står til at blive et pejlemærke i det nye Stockholm-område Hagastaden. Foto: Marcus Stork

I den nordlige del af Stockholm ligger den nye bydel Hagastaden, hvor det har været ambitionen at skabe et af verdens førende økosystemer indenfor videnskaben. Her er life science-bygningen Forskaren områdets knudepunkt, der samler industri, forskning, den akademiske verden og offentligheden under ét tag.

Forskaren er 3XN’s seneste projekt i Stockholm, udviklet af ejendomsselskabet Vectura Fastigheter AB. Den 24.000 m2 store bygning indeholder fleksible arbejdsmiljøer med større kontorer, co-working rum og laboratorier. Hertil er der rekreative områder både inde og ude.

Den runde form afbrydes af indskudte balkoner, der sammen med en stor tagterrasse er tilgængelige for lejerne. Stueetagen er åben for offentligheden og byder bl.a. på to restauranter og et udstillingsområde.

Bygningen skaber med sin runde form samt varme og naturlige materialitet rammerne for, at samarbejde og liv kan udfolde sig i og omkring huset. Foto: Marcus Stork
Bygningen skaber med sin runde form samt varme og naturlige materialitet rammerne for, at samarbejde og liv kan udfolde sig i og omkring huset. Foto: Marcus Stork

Den runde form skaber et pejlemærke i et ellers tætbebygget område. Bygningens cirkulære form triner ud fra etage til etage, hvilket skaber balkoner rundt om et stort indre atriumrum.

Læs også: C.F. Møllers vinderprojekt forvandler svensk bykvarter

Med henblik på at fremme liv og samarbejde, er Forskaren på denne måde organiseret omkring koncentriske ringe. Kontorer indtager bygningens periferi, mens balkonerne er indrettet med rum og nicher, som inviterer til ophold og social interaktion mellem alle bygningens brugere.

Trapper er et gennemgående designgreb i 3XN's projekter. Foto: Marcus Stork
Trapper er et gennemgående designgreb i 3XN’s projekter. Foto: Marcus Stork

Jan Ammundsen, designansvarlig og senior partner hos 3XN, siger:

– Det har været en klar intention igennem hele designprocessen, at Forskaren skal tilbyde mange rumligheder med sociale mødesteder. Bygningen skal føles levende og skal gøre sit til at sikre, at mennesker kommer i kontakt og ser hinanden på tværs af rum og etager. Dette muliggør vi med atriummet, som åbner det indre rum op og skaber plads og overblik.

Trapper skaber forbindelse og cirkulation

Trapper er et gennemgående designgreb i 3XN’s projekter. I Forskaren bringes trappen ud i atriummet, hvor dens skulpturelle spiralform skaber forbindelse og cirkulation mellem alle etager.

Læs også: Årets Byggeri: 21.500 kvm træbyggeri sætter nye standarder

Stueetagen er Forskarens sociale hjerte, der gennem en glasfacade inviterer offentligheden indenfor i et aktivt miljø. Her kan besøgende gå på opdagelse i videnskaben i Tekniska Museets interaktive udstilling samt iagttage det 12 meter høje lys-kunstværk, ‘Livsåren’, der hænger i atriummet.

Velvære og holdbarhed i fokus

Forskarens runde form og materialitet gør bygningen inkluderende og overskuelig, hvormed atriummets skala skaber intime og behagelige rum. Forskaren er både inde og ude domineret af naturlige materialer for at skabe et varmt udtryk.

Foto: Halvdelen af bygningens tagflade er dækket af solpaneler, som leverer strøm til bygningen, mens den trinede facade skygger og minimerer behov for nedkøling. Foto: Marcus Stork
Foto: Halvdelen af bygningens tagflade er dækket af solpaneler, som leverer strøm til bygningen, mens den trinede facade skygger og minimerer behov for nedkøling. Foto: Marcus Stork

De vertikale trælameller på facaden giver bygningens ydre taktilitet og rytme. Indenfor er flader og paneler på etagerne ligeledes beklædt med træ, mens gulvet i stueetagen af lavet fra gotlandske natursten.

– Det har været et vigtigt mål for Forskaren at styrke det faglige fællesskab ved at tilbyde attraktive rammer. Planter, naturlige materialer og dagslys skaber et inspirerende arbejdsmiljø, hvor mennesker trives, siger Marie Hesseldahl, head of interior og partner hos 3XN.

Ved at vælge rustikke og holdbare materialer følger Forskaren den svenske Byggvarubedömningens materialeanbefalinger for bæredygtigt byggeri. Dertil sigter bygningen efter Leed Platinum, Well v.1 Gold og Miljöbyggnad Gold certificering.

Forskaren er opført efter at opnå Leed Platinum, Well v.1 Gold og Miljöbyggnad Gold certificering. Foto: Marcus Stork
Forskaren er opført efter at opnå Leed Platinum, Well v.1 Gold og Miljöbyggnad Gold certificering. Foto: Marcus Stork

Forskaren, der står helt færdig til august, hvor de sidste lejere flytter ind, er 3XN’s seneste færdigbyggede projekt i Stockholm. I 2025 påbegynder opførelsen af det ligeledes 3XN-tegnede Stockholms konstnärliga högskola (SKH) i Slakthusområdet, der for første gang forener film-, medie- og scenekunst-uddannelserne under ét tag.

Forskaren følges også af flere life science- og sundhedsprojekter med Mary Elizabeths Hospital i København, der står færdigt i 2026, samt masterplan og hovedbygning for den kommende EPFL Ecotope i Lausanne.

Relateret indhold