350 år gammel landevejskro solgt i Nordsjælland

Hos EDC Erhverv Poul Erik Bech, som netop har formidlet salget af en af Danmarks ældste kroer, der stadig har åbent, oplever man stigende interesse for netop kroer og hoteller.
Lynge Kro set ovenfra.
I 1721 blev kroen kongeligt privilegeret og fik dermed tilladelse til at brygge og sælge øl på stedet og have overnattende gæster. Foto: EDC Erhverv Poul Erik Bech.

Lynge Kro er med en historie, der kan spores helt tilbage til 1663, en af Danmarks ældste landevejskroer, som stadig har åbent i dag. Den over 350 år gamle kro er netop blevet solgt, og hos EDC Erhverv Poul Erik Bech, der har formidlet salget, oplever man en stigning i interesse for netop kroer og hoteller – og har derfor oprettet en selvstændig hotelgruppe til formålet:

Som følge af borgernes utilfredshed blev kroen i sin tid flyttet fra sin oprindelige placering i midtbyen til sin nuværende beliggenhed. Foto: EDC Erhverv Poul Erik Bech.

– Det seneste år har vi oplevet en stigende interesse for kroer og hoteller, og derfor har vi også oprettet en selvstændig hotelgruppe, der har specialiseret sig inden for området. Vi har lignende sager i Nordsjælland til salg, bl.a. Skjalm Hvide Hotel i landsbyen Jørlunde ved Slangerup og Ganløse Kro, fortæller Michael Thodsen, partner hos EDC Erhverv Poul Erik Bech København.

I takt med den store interesse for kroer og hoteller vækster også antallet af hotelovernatninger. Hotelgruppen skal derfor sikre virksomhedens rådgivnings- og salgsprocessen på hotelområdet i hele landet. 

Kroen ligger i dag på Højrisvej 22-24 i Lynge i Nordsjælland. Foto: EDC Erhverv Poul Erik Bech.

– Det er altid sjovt at arbejde med ejendomme og sager, hvor der er en særlig historie bag. Det er der med Lynge Kro, der er en af Danmarks ældste landevejskroer, som stadig er åben den dag i dag. Det bliver spændende at se, hvad fremtiden bringer for kroen, fortsætter han.

Relateret indhold