Voldsomme tal: Hårdt fysisk arbejdsmiljø kræver lange sygemeldinger

Bygge- og anlægsbranchen er den branche med hårdest fysisk arbejdsmiljø, og det har stor betydning på sygefraværet, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
13,5 % faglærte har et fysisk hårdt arbejdsmiljø, og ifølge en analyse havde hver fjerde lønmodtager med et hårdt fysisk arbejdsmiljø langvarigt sygefravær det følgende år. Foto: Gettyimages.
13,5 % faglærte har et fysisk hårdt arbejdsmiljø, og ifølge en analyse havde hver fjerde lønmodtager med et hårdt fysisk arbejdsmiljø langvarigt sygefravær det følgende år. Foto: Gettyimages.

Én ud af ti danske lønmodtagere har et hårdt fysisk arbejdsmiljø, men der er stor ulighed på tværs af a-kasser, brancher og uddannelsesniveauer.

En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at faglærte har et hårdt fysisk arbejdsmiljø otte gange oftere end lønmodtagere med en lang videregående uddannelse og over dobbelt så ofte som personer med korte- og mellemlange videregående uddannelser.

Læs også: “Vi har en for hård tone i vores branche. Det er desværre noget, vi er lært op med”

Og det hårde fysiske arbejdsmiljø har betydning.

Ifølge analysen bliver 25,3 % af lønmodtagerne med hårdt fysisk arbejdsmiljø nemlig langvarigt syge:

Året efter, at lønmodtagerne havde besvaret spørgeskemaundersøgelsen, som analysen beror på, modtog hver fjerde af personerne med hårdt fysisk arbejdsmiljø sygedagpenge i mindst fem uger.

– Det er et voldsomt tal, der viser, at vi har lang vej hjem endnu, siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Kilde: AE pba. undersøgelsen foretaget i 2021 af Arbejdstilsynet og Danmarks Statistik.
Kilde: AE pba. undersøgelsen foretaget i 2021 af Arbejdstilsynet og Danmarks Statistik.

– Når mange bliver syge af deres arbejde, er det ikke kun ulykkeligt for den enkelte. Det er også dyrt for samfundet i form af tabte skatteindtægter og udgifter til sygedagpenge, tilføjer hun.

Politikerne bør tage det alvorligt

Bygge- og anlægsbranchen er den branche med hårdest fysisk arbejdsmiljø, og her forekommer hårdt fysisk arbejdsmiljø over 60 gange så ofte inden for branchen med mindst hårdt fysisk arbejdsmiljø, som er finansiering og forsikring.

Læs også: Undgå arbejdsulykker: Bygherre inddrager Arbejdstilsynet helt fra start

Foruden de førnævnte konsekvenser kan det også forværre en anden, negativ udvikling, vurderer Emilie Damm Klarskov:

– Virksomhederne sukker efter mere faglært arbejdskraft, men det er svært at tiltrække de unge til erhvervsuddannelserne. Politikerne og arbejdsgiverne bør tage alvorligt, hvilket arbejdsmiljø de stiller de unge i udsigt gennem et langt arbejdsliv, siger hun.

Fire kategorier

Analyse fra AE er udarbejdet på baggrund af data fra en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Arbejdstilsynet i 2021. Med adgang til registerdata fra Danmarks Statistik har AE kunnet koble undersøgelsen til sygemeldinger.

For at have et hårdt fysisk arbejdsmiljø har en person i undersøgelsen skullet falde inden for alle de fire kategorier:

– Har været begrænset i arbejdet på grund af smerter

– Føler sig træt efter en typisk arbejdsdag

– Opfatter arbejdet som fysisk hårdt

– Er udsat for mindst én eksponering (for eksempel tunge løft) på en typisk arbejdsdag

Relateret indhold