Flere unge skal i arbejde, og derfor har regeringen netop præsenteret et nyt udspil, der skal hjælpe flere unge til at få et fritidsjob.
Et udspil med 18 initiativer, der bl.a. skal gøre det muligt for unge fra 13-års-alderen at arbejde med ufarlige maskiner og dermed åbne for fritidsjobs i bl.a. bygge- og anlægsbranchen. Ligeledes skal unge under 18 år fritages for at betale arbejdsmarkedsbidrag af al arbejdsindkomst.
Hos DI vækker udspillet begejstring:
– Det er godt, at unge får lov til at få en skruemaskine mellem hænderne, lyder det fra adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.
– Det bliver altså lidt mere interessant at være på et værksted eller en produktionsvirksomhed, hvis du får lov at opleve, hvad det rent faktisk vil sige at arbejde der, tilføjer han og uddyber:
– Fritidsjob er en rigtig god vej til at få de unge gjort interesseret i at tage en faglig uddannelse, og vi mangler faglærte medarbejdere i Danmark. Det vil gøre en forskel, at flere unge får det ind under huden tidligere.
Byggeriet mangler hænder – men er allerede dybt afhængig af udenlandsk arbejdskraft
DI-analyse, der viser, at antallet af unge mellem 13 og 17 år i job i industrien er halveret i løbet af 15 år.
Nabotjek og fritidsjob-kørekort
Også hos SMVdanmark er der roser til regeringens udspil:
– Vi ved, at unge, der har haft fritidsjobs, får højere karakterer, trives bedre og er i mindre risiko for at blive arbejdsløse senere i livet. Samtidig kan de unge også gøre en reel forskel ude i virksomhederne og dermed afhjælpe den mangel på arbejdskraft, som vi står midt i. Derfor er der virkelig meget at vinde ved at sætte ind her, siger adm. direktør Jakob Brandt og fremhæver særligt, at unge skal have lov til at arbejde med såkaldt ufarlige maskiner:
– Vi har fra vores medlemmer hørt mange helt skøre eksempler på ganske ufarlige maskiner, som unge i dag hverken må betjene eller være i nærheden af. Vi er derfor meget tilfredse med, at regeringen vil lempe reglerne her, og vi kommer til at følge nøje med i, hvilke maskiner der ikke længere vil blive kategoriseret som farlige, siger Jakob Brandt.
Vi må tiltrække mere udenlandsk arbejdskraft – også fra ikke-EU-lande
Direktøren foreslår, at politikerne også ser uden for landets grænser:
– Jeg vil opfordre til, at man får gennemført et ’nabotjek’ af, hvad reglerne er for fritidsjob i vores nabolande for at se, om man har fundet en mere fleksibel tilgang til fritidsjob i de lande, vi normalt sammenligner os med. Eksempelvis bør unge kunne arbejde mere end to timer på en skoledag, hvis det er dét, der giver mening i det konkrete tilfælde.
– Jeg vil også opfordre til, at unge skal kunne løse endnu flere opgaver, hvis de f.eks. tager et kursus, der klæder dem på til det. Vi kunne kalde det et ’fritidsjob-kørekort’.
Reglerne giver ingen mening
Hos Dansk Metal forventer man, at udspillet samlet set kan føre til flere faglærte. Bl.a. roses den skattelettelse, som regeringen giver de unge, når de ikke længere skal betale arbejdsmarkedsbidrag.
Hovedkasserer i Dansk Metal John Larsen er dog skuffet over, at regeringen ikke bruger anledningen til at ligestille unge på SU og på erhvervsskoler, der tager fritidsjobs.
Lærlinge og elever fra erhvervsuddannelser må nemlig ikke tjene én krone ud over deres lærlingeløn, før de mister retten til gratis a-kasse under deres uddannelse, mens studerende på SU må tjene op til omkring 24.500 kroner om måneden, påpeger han:
– Det er totalt uretfærdigt, og reglerne giver ingen mening. Det bliver politikerne nødt til at få lavet om – og vel at mærke med tilbagevirkende kraft. Vi forventer, at vi alene i Dansk Metal har 600 unge medlemmer, som bliver ramt af det i år, og som skal betale mange tusinde kroner tilbage, fordi de har haft et fritidsjob.
Ifølge DI er der i dag 70.000 færre unge, der har et fritidsjob end i 1980’erne.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';