Talentprogram hos Rasmus Friis skaber fremtidens byggeledere

For tre år siden havde entreprenørvirksomheden svært ved at tiltrække praktikanter og etablerede derfor et program, hvor byggefirmaet selv udvælger og udvikler kommende talenter.
Byggeleder Magnus Danielsen (tv.) og projektleder Morten Palmquist, begge Rasmus Friis, på byggepladsen for Brohuset i Ishøj Kommune. Foto: Rasmus Friis.

At udvikle fremtidens byggeledere og sikre en stærk, fagligt opdateret organisation er en central del af strategien hos

I en branche i konstant udvikling er det afgørende at investere i medarbejdernes kompetencer – både hos de nyeste talenter og blandt erfarne medarbejdere.

Derfor har entreprenørvirksomheden Rasmus Friis valgt at tage teten og selv udvikle fremtidens byggeledere, hvor den næste generation netop er trukket i arbejdstøjet i form af fem praktikanter.

De tiltrådte den 1. februar og er blevet en fast del af virksomhedens talentudvikling.

Læs også

Overenskomst for 85.000 ansatte i byggeriet på plads: ”Vi er selvfølgelig dybt skuffede”

Bag succesen med praktikanterne står den 31-årige projektleder Morten Palmquist:

– Jeg ved, hvordan det er at stå som ny i branchen og være usikker på, hvad man kan forvente. Det betyder meget for mig at kunne hjælpe andre med at finde deres vej og få en god start på arbejdslivet, siger han.

Morten Palmquist er uddannet bygningskonstruktør, og han har selv gennemgået et accelereret karriereforløb hos Rasmus Friis ved at tage en EBA (Engineering Business Administration) fra DTU. Ud over praktikanterne har han ansvar for komplekse byggeprojekter.

En vigtig investering

For tre år siden havde Rasmus Friis svært ved at tiltrække praktikanter.

Løsningen var en fokuseret strategi, hvor Morten Palmquist og en kollega fik ansvaret. Deres deltagelse på messer og uddannelsesinstitutioner har øget antallet af kvalificerede ansøgere betydeligt, fortæller Søren Laubjerg Daugaard, adm. direktør hos Rasmus Friis:

– Vi bruger tid, ressourcer og ikke mindst energi på at identificere de kommende talenter i branchen, lige fra de er studerende, til de kommer på lønningslisten i Rasmus Friis. At arbejde med talentfulde unge mennesker giver os en dynamisk og energisk hverdag, hvor vi tvinges til nytænkning og innovation.

Læs også

Rasmus Friis klar til at stå på egne ben: ”Vi kender vores styrke”

Søren Laubjerg Daugaard tilføjer, at kontinuerlig læring er nødvendig på alle niveauer for at følge med udviklingen i branchen. Det handler ikke kun om talenter, men også om at udvikle eksisterende medarbejdere, så de forbliver relevante for kunder og samarbejdspartnere.

– At arbejde med talentfulde unge mennesker giver os en dynamisk og energisk hverdag, hvor vi tvinges til nytænkning og innovation, siger projektleder Morten Palmquist. Foto: Rasmus Friis.

Derfor har alle individuelle udviklingsplaner fokus på f.eks. ledelse og tekniske discipliner:

– Vi ønsker at være en arbejdsplads, hvor man hele tiden kan udvikle sig – uanset om man er nyuddannet eller har mange års erfaring. Når vi løfter vores medarbejdere, løfter vi samtidig virksomheden og sikrer, at vi fortsat kan levere løsninger af højeste kvalitet, siger Søren Laubjerg Daugaard.

Ansvar og udvikling

Et vigtigt element i praktikforløbet er, at praktikanterne får ansvar fra dag ét. Med maksimalt seks praktikanter pr. halve år sikrer Rasmus Friis, at de studerende får ansvar og praktisk erfaring på byggepladserne, samtidig med at de modtager tæt vejledning:

– Det vigtigste er, at de får lov til at prøve kræfter med virkelige projekter. Vi ser ikke praktikanter som assistenter, men som en del af teamet. De får opgaver med reel betydning, og det stiller dem langt stærkere, når de er færdige med studiet, siger Morten Palmquist.

Læs også

Efter brand: Rasmus Friis afleverer sidste etape i Tingbjerg

Flere af de tidligere praktikanter er vendt tilbage til Rasmus Friis efter endt uddannelse. En af dem er Magnus Danielsen, som netop er blevet fastansat som byggeleder og nu arbejder på Brohuset – et stort transformationsprojekt i Ishøj, som Morten Palmquist er ansvarlig for:

– Det er en fantastisk mulighed at være en del af et komplekst projekt, hvor jeg kan tage ansvar fra dag ét. Det giver mig værdifuld erfaring med transformation, som, jeg er sikker på, vil spille en større rolle fremover, siger Magnus Danielsen.

En model for fremtiden

Organisationen i entreprenørvirksomheden med 60 medarbejdere tillader ikke et internt talentakademi. I stedet prioriterer virksomheden eksterne samarbejder og strategiske partnerskaber:

– Vi har et stærkt fokus på livslang læring, og vi ser det som en investering – ikke en udgift. Med de rigtige mennesker og den rette viden kan vi ikke blot følge med udviklingen i branchen, men også være med til at forme den, siger Søren Laubjerg Daugaard.

Relateret indhold