Mangel på faglærte: Hjælp til virksomheder med at imponere de unge

Mange virksomheder vil gerne åbne dørene og sikre flere faglærte i fremtiden. Men nogle ved ikke, hvordan de gribe opgaven bedst an, så det hjælper DI nu med.
Flere unge skal vælge at blive faglærte - og det kræver også en indsats fra virksomhederne. Genrefoto: Gettyimages.
Flere unge skal vælge at blive faglærte - og det kræver også en indsats fra virksomhederne. Genrefoto: Gettyimages.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har tidligere meldt ud, at der i 2030 kommer til at mangler godt 100.000 faglærte.

Gode samarbejder mellem skoler og virksomheder kan være en del af løsningen, da det giver børn og unge et bedre billede af deres muligheder, når det kommer til uddannelses- og karrierevalg.

Læs også: Samarbejdet mellem erhvervsskoler og virksomheder er vejen til grøn omstilling

Derfor lancerer DI nu et inspirationskatalog, der skal hjælpe virksomheder til at finde en samarbejdsmodel, der passer til dem – om det er besøg af en hel klasse, rollemodeller ind på skolerne eller at give de skoletrætte elever lysten til at lære igen:

– Man vælger ikke noget, man ikke ved findes. Derfor er det så vigtigt, at virksomhederne åbner dørene for børn og unge fra både folkeskoler og gymnasier. Virksomhederne og deres dygtige faglærte kan vise fag og formidle stolthed, så det smitter, siger Line Stentoft Andersen, chef for DI’s Lærlingeindsats.

Investering og gevinst

I regeringens folkeskoleudspil lægges der bl.a. op til mere erhvervspraktik og juniormesterlære, mens mange kommuner har erhvervsplaymakere, der er bindeled imellem skoler og virksomheder.

Line Stentoft Andersen mener dog ikke, at det er nok.

Læs også: ATP Ejendomme inviterer folkeskolen med ind i byggebranchen

– Der er stor forskel på virksomhederne, og der findes ikke en one-size-fits-all. Nogle kan have mange skoleelever ad gangen, andre få. Nogle kan have dem i et par timer, andre i en årrække. Derfor er det vigtigt at vise virksomhederne hele paletten, siger hun og påpeger, at det kræver noget af en virksomhed at åbne dørene for børn og unge – men at gevinster følge med:

– Når vi taler med virksomhederne, der er aktive i et skolevirksomhedssamarbejde, så lægger de ikke skjul på, at de gør det for at tiltrække flere til fagene. Til gengæld fortæller de også, at det virker ret godt. Når dem, de har haft i erhvervspraktik, senere bliver lærlinge, så er der en direkte sammenhæng imellem investering og gevinst. Samtidig bliver virksomhederne mere synlige i lokalsamfundet, siger Line Stentoft Andersen.

Relateret indhold