Rigtige Mænd indtager Byggeri’18

Nu får du mulighed for at hamre din mester én over nakken eller smadre din konkurrent i at tage kegler, når Rigtige Mænd indtager Byggeri'18.
Pressefoto.
Pressefoto.

Rigtige Mænd

  • Tv-programmerne om Rigtige Mænd blev vist på DR1 i 2015 og 2017.
  • Alle mænd kan blive en del af det gratis digitale træningsfællesskab Rigtige Mænd Sjakket på www.rigtigemænd.dk.
  • Den 5. juni 2018 på Fars Dag afholdes det landsdækkende Rigtige Mænd Løb i 31 byer over hele landet.
  • Nordea-fonden støtter projekt Rigtige Mænd frem til juni 2018.
  • Dansk Firmaidrætsforbund er projektejer og står for at afvikle Rigtige Mænd Løbet. Produktionsselskabet MakeitBee har co-produceret Rigtige Mænd sæson 1 og 2 med DR Aarhus og står for udvikling og drift af Rigtige Mænd Sjakket.
  • Syddansk Universitet forsker i projektet, primært omkring det digitale community, der skal binde projektet sammen og holde motivationen oppe hos de deltagende mænd.

Søren Smed, Lindy, Rasmus, Krabbe, Flemming og de andre Rigtige Mænd fra DR1s programserie viste ølmaver, flæskekinder og dårlige vaner frem i bedste sendetid. Nu kan man også møde dem på Byggeri’18, skriver Danske Byggecentre i en pressemeddelelse.

På standen vil der være masser af konkurrencer, og du kan også hilse på et par af de Rigtige Mænd fra TV og få en snak om, hvordan det går med æg til morgenmad, to liter vand om dagen og træning med gutterne.

– På vores stand får du blandt andet mulighed for at konkurrere på dine reflekser, balance og styrke. Det får pulsen op på en sjov måde. De allerbedste og hurtigste lærlinge, svende og mestre bliver hver time præmieret, siger Maria Arndal, kommunikationskonsulent hos Dansk Firmaidrætsforbund, der er en af samarbejdspartnere bag Rigtige Mænd-projektet.

– Byggeri’18 bliver fyldt med rigtige mænd. Messen er derfor en oplagt mulighed for os for at komme ud at tale med håndværkere om hele Rigtige Mænd-universet og inspirere dem, der ikke er i gang, til at komme i gang med motion sammen med andre, siger Maria Arndal.

Relateret indhold