Det er efterhånden alment kendt, at høj radonkoncentration i indeklimaet betyder øget risiko for lungekræft. Den viden har eksempelvis Realdania sat fokus på med en stor kampagne. Og det er et vigtigt sted at sikre branchen den fornødne viden til afdækning, udredning og kontrol i radonsager.
Et af de afhjælpningstiltag, der findes, hvis man har konstateret radon i sin bolig, er radonsug. Radonsug kan udføres med passivt eller aktivt sug. Forskellen er, at det passive er drevet af termisk opdrift, også kaldet skorstenseffekt, mens det aktive sug kræver en ventilator med dertilhørende energiforbrug, drift- og vedligehold. Vælger man et passivt sug, sparer man energi, drift- og vedligeholdelsesomkostninger og får dermed en mere bæredygtig løsning.
Den bedste løsning
Men hvilken løsning er mest optimal, og hvordan sikrer man, at den løsning, man vælger, er den rigtige? I et netop afsluttet InnoBYG-projekt har Teknologisk Institut og SBi i samarbejde med entreprenøren Hans Frisesdahl og byggefirmaet Egen Vinding & Datter blandt andet undersøgt effekten af passivt radonsug og er klar med en konklusion.
– Et passivt sug er afhængigt af, at der er en temperaturforskel mellem indeklimaet og udeluften. Så længe denne temperaturforskel er til stede, altså, at bygningens opvarmningssystem er tændt, er der effekt. Til gængæld kan der ikke entydigt ses en effekt i den tid af året, hvor forskellen mellem ude- og indetemperaturen er lille. Det betyder ikke, at passive radonsug ikke kan bruges. Det betyder bare, at de ikke er så effektive som de aktive radonsug. Grunden til det er, at effekten af de passive radonsug er begrænsede i sommerhalvåret, hvor den termiske opdrift af huset er lille, fordi det ikke bliver opvarmet. Til gengæld kan der konstateres en effekt i vinterhalvåret, når centralvarmen er tændt og den termiske opdrift dermed er stor, siger projektleder ved Teknologisk Institut, Britt Haker Høegh.
Lang test
Ifølge Britt Haker Høegh giver det mening at afprøve, om det radonsug, man har installeret eller er ved at installere, kan fungere uden motor. Er det tilfældet, er det nemlig muligt at spare energi og drift- og vedligeholdelsesomkostninger, hvilket giver en mere bæredygtig løsning.
En vigtig pointe, når man skal måle om det passive sug er tilstrækkeligt, er, at man sørger for at måle over 12 måneder og ikke blot to måneder i opvarmningsperioden, som er den periode, en langtidsmåling normalt strækker sig over.
– Når man skal kontrollere virkningen af et passivt radonsug, er det vigtigt at være opmærksom på, at de gængse anbefalinger til kontrolmålinger ikke kan anvendes her. Til kontrol af et passivt radonsug skal man måle, om suget giver en tilstrækkelig reduktion hele året rundt og ikke kun om vinteren, hvor man normalt vil udføre radonkontrolmålinger. På baggrund af det afsluttede projekt anbefaler vi derfor, at man ved passive radonsug udfører kontrolmålinger over et helt år. Vælger man at måle i en udvalgt måleperiode over eksempelvis to måneder, risikerer man, at man ikke får en valid årsmiddelværdi og dermed vurderer effekten af systemet forkert, siger Britt Haker Høegh.
Et andet afhjælpningstiltag er ventilation med udeluft, hvilket også kan udføres passivt ved hjælp af termisk opdrift gennem en skorsten, som alternativ til enten alene friskluftventiler eller et mekanisk ventilationsanlæg. Også her er en effekt konstateret i opvarmningsperioden, imens den er begrænset udenfor opvarmningsperioden. Ligesom ved passive radonsug skal kontrollen af ventilationsløsninger med termisk opdrift udføres som målinger over et helt år.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';