Mindfulness på Isover-fabrikken

Tirsdag var der på Saint-Gobain fokus på krop og sind, som skal være med til at modvirke ulykker.
Tirsdag var der fokus på blandt andet mindfulness i Saint-Gobain koncernen. Pressefoto.
Tirsdag var der fokus på blandt andet mindfulness i Saint-Gobain koncernen. Pressefoto.

Tirsdag var en noget anderledes arbejdsdag hos Saint-Gobain. På den såkaldte EHS Day (Environment, Health and Safety eller Miljø, Sundhed og Sikkerhed) samledes medarbejdere på alle koncernens adresser for at deltage i workshops, oplæg og træning på området.

Dette grundlæggende fokus, der fik særlig opmærksomhed på EHS dagen, kommer i det daglige til udtryk i lokale indsatser, som gennem årene har ført til, at antallet af hændelser og mindre ulykker i Norden og Baltikum er faldet med ca. 80 procent over de seneste 10 år. Blandt andet kunne Saint-Gobains Isover-fabrik i Vamdrup tidligere i år fejre 3.000 dage uden en eneste ulykke uden fravær.

– De medarbejdere, der hver dag yder en enorm indsats på fabrikkerne, er første led i en bæredygtig produktion. Hvis man er stresset eller ikke fysisk er på toppen, bliver det sværere at eliminere de sikkerhedsrisici, der er i sagens natur er forbundet med at arbejde på fabrikkerne. Bæredygtighed er mere end at mindske energiudslip og genbruge affald – den enkelte medarbejders trivsel, sundhed og sikkerhed udgør også et bærende element i enhver bæredygtig produktion, fortæller administrerende direktør for Saint-Gobain koncernens danske forretninger Isover, Gyproc og Weber, Mogens Nielsen.

I Danmark har Saint-Gobain koncernen 10 fabrikker.

Relateret indhold