Håndværker dræbt i arbejdsulykke

32-årig mand mistede livet, da han gled og faldt ned fra tag på Skørping Varmeværk.
En 32-årig tømrer mistede torsdag morgen livet ved en arbejdsulykke i Skørping. Foto: Colourbox.
En 32-årig tømrer mistede torsdag morgen livet ved en arbejdsulykke i Skørping. Foto: Colourbox.

Torsdag morgen mistede en 32-årig tømrer livet, da han af uvisse årsager gled fra taget og gennem rækværket og faldt otte meter ned. Det skriver Nordjyske.

Den 32-årige var sammen med to kollegaer i gang med tagarbejde på en bygning under opførelse ved varmeværket. De havde alle tre sikkerhedsliner på, og ifølge avisen var der desuden monteret et rækværk ved tagrenden.

Alligevel gik det galt, og Arbejdstilsynet har stoppet arbejdet, indtil det er sikret forsvarligt – det vil sige at linen er fastgjort forsvarligt og at rækværket ligeledes er fastgjort efter forskrifterne.

Relateret indhold