Enorme forskelle på administration af ventelister

Nogle almene boligselskaber bruger årligt tre kroner pr. bolig på at administrere ventelisterne, andre 1411 kroner.
Der er stor forskel på, hvor meget det koster boligselskaberne at administrere en bolig. Colourbox.
Der er stor forskel på, hvor meget det koster boligselskaberne at administrere en bolig. Colourbox.

Ifølge lovgivningen er det ikke tilladt for de almene boligselskaber at opkræve mere, end det koster i administration, for at stå på ventelister.

Set i det lys kan det konstateres, at noglee boligselskaber må have nogle meget vellønnede medarbejdere eller dyre administrationsselskaber til at administrere ventelisterne. Det fremgår af oplysninger fra by-, bolig- og landistriksminister Carsten Hansen (S), der netop noterer, at “ventelistegebyrernes størrelse skal fastsættes kostægte af den enkelte boligorganisation, således at de dækker de omkostninger, der er ved at føre ventelister, herunder ved at besvare forespørgsler fra boligsøgende om deres plads på listen”.

Voldsomme variationer

Der blev i 2012 samlet indbetalt ventelistegebyrer i den almene boligsektor på 122 millioner kroner, og opgørelsen fra Carsten Hansen viser, at KAB Bygge- og Boligadministration blev topscorer med over 20 millioner kroner (460 kroner pr. bolig) foran Lejerbo med 7,6 millioner kroner (197 kroner pr. bolig), Boligforening AAB 6,95 millioner kroner (376 kroner pr. bolig) og Boligkontoret Danmark 6,2 millioner kroner (320 kroner pr. bolig).

Ser man imidlertid alene på gebyr pr. bolig, er det hele meget mere broget. Her er der eksempler på boligforeninger, der klarer det for tre kroner pr. bolig (Nordre Byggeforening), helt op til andre foreninger hvor den årlige ventelisteomkostning er 1411 kroner pr. bolig (Kommunalfunktionærernes Boligforening).

Relateret indhold