En milliard kroner til ny bydel

Haderslev Kommune har skabt en helt ny bydel på Haderslev Havn.
Haderslev Havn. Pressefoto.
Haderslev Havn. Pressefoto.

En gammel godskaj med nedslidte og tomme bygninger er i dag forvandlet til arkitektoniske bygningsværker og et kunstværk.

Haderslev Kommune har med en investering på 70 millioner kroner skabt rammerne for en ny bydel på Haderslev Havn, hvor der indtil nu er bygget for 1 milliard kroner. Den gamle erhvervshavn er dermed blevet omdannet til en ny og mere attraktiv bydel, hvor en gammel, 30 meter høj betonsilo er blevet forvandlet til et kunstværk af kunstneren Victor Ash.

– Vi har brugt 70 mio. kr. på kanaler, promenader, veje, stier og grønne områder, og vi har brugt en model, hvor de indtægter, vi får på salg af arealer på havnen, går videre til udviklingen af havnen. Til gengæld har vi skabt rammerne for byggerier for en mia. kroner. Det er en god forrentning og en god investering i liv og aktivitet på havneområdet, siger borgmester H.P. Geil.

10 år undervejs

Siden masterplanen blev vedtaget for knap 10 år siden, er der solgt i omegnen af 50 procent af havnens areal.

75 private boliger er etableret, 140 senior/almene boliger er bygget, 650 arbejdspladser er etableret på havnen i domiciler til for eksempel Jobcenter, SKAT, ATP og VUC, hvor 650 studerende nu har deres daglige gang.

– I C.F. Møller havde vi for 10 år siden ikke drømt om, at vi var kommet så langt på Haderslev Havn, som vi er i dag. Det skyldes, at vi er lykkedes med en robust og fleksibel planlægning i respekt for byens historie og udvikling, siger partner i C.F. Møller, arkitekt Julian Weyer.

Relateret indhold