Dronerne indtager ejendomsmesse

For anden gang indtager Ejendomsmessen Bella Centret. Drift og renovering er øverst på agendaen, men dronerne bliver også fløjet ind.
Foto: Pixabay/Powie
Foto: Pixabay/Powie

– Vi oplever meget stor interesse og forventer et fuldt Bella Center den 25. og 26. april. Sådan lyder forventningerne til årets Ejendomsmesse fra projektlederen, Pernille Scheftelowitz. Det skriver Ejendomsmessen i en pressemeddelelse.

I år vil der være et helt område dedikeret til digitalisering og droner. I fremtiden vil digitaliseringen være en integreret del af ejendomme og renoverings funktioner og vil skabe stor værdi for byg- og driftsherren, skriver Ejendomsmessen i programmet.

Digitalisering kan bidrage til et bedre indeklima, lavere driftsomkostninger og højere produktivitet. Udover energimæssig optimering efterspørger lejere også i langt højere grad ejendomme der understøtter deres funktioner og daglige brug.

En del af området er reserveret til droner her får de besøgende mulighed for at flyve en drone og se mulighederne med droner.

VR for bygherrer

Der vil også være mulighed for at prøve virtual reality, der lader bygherren inspicere og tilrette sin færdige bygning i et virtuelt univers. Man kan på messen tage en gåtur i en virtuel bygning og se, hvordan byggeri kan planlægges og designes virtuelt i dag.

Derudover vil der også være en prisuddeling med prisen for Danmarks mest veldrevne ejendom. Kritierne er blandt andet udnyttelsen af ejendommen, miljøpåvirkning, energieffektivitet og inddragelse af ny teknologi.

Relateret indhold