Byggelysten boomer i påsken

Sommerhusejerne er med til at drive byggeaktiviteten op i påsken. Når sommerhuset tages i brug i foråret, opdager ejerne nemlig skader og forbedrinsmuligheder.
3byggetilbud.dk, der formidler bygge- og renoveringsopgaver mellem landets boligejere og håndværkere, oplever lige nu et stigende antal forespørgsler fra danskere, der vil renovere boligen. Pressefoto.
3byggetilbud.dk, der formidler bygge- og renoveringsopgaver mellem landets boligejere og håndværkere, oplever lige nu et stigende antal forespørgsler fra danskere, der vil renovere boligen. Pressefoto.

Om 3byggetilbud.dk

  • I marts 2017 kom 63.374 unikke besøgende forbi 3byggetilbud.dk.
  • 3byggetilbud.dk modtog 9.008 bygge- og renoveringsopgaver i første kvartal 2017.
  • 3byggetilbud.dk formidlede 31.126 bygge- og renoveringsopgaver i 2016.

Hos 3byggetilbud.dk, der formidler kontakt mellem boligejere og håndværkere, er påsken altid lig med et boom i byggeaktiviteten, og i år er ingen undtagelse.

– Vi ser hvert år, at boligen får en central plads i danskernes påskeplaner, og at det betyder ekstra mange renoverings- og byggeopgaver. Derfor har vi allerede nu planlagt at have medarbejdere på kontoret alle dage her i påsken, så vi kan følge med den danske byggelyst, siger kommunikationschef hos 3byggetilbud.dk, Maria Carlsen, i en pressemeddelelse.

Der er flere årsager til, at efterspørgslen på håndværkere stiger omkring påske. Blandt andet er der mange, der skyder sommerhussæsonen i gang i forbindelse med påskeferien, hvilker giver flere forespørgsler på 3byggetilbud.dk, der modtog over 9.000 bygge- og renoveringsopgaver i første kvartal 2017.

Finder skavanker

– Når danskerne tager på påskeferie i sommerhuset, inspicerer de for skavanker og får idéer til forbedringer af sommerboligen. Derfor modtager vi henvendelser på alt fra anlæg af nye terrasser til maling af træværk eller opsætning af varmepumper i sommer- og fritidshuse, siger Maria Carlsen.

Påsken er samtidig også tid til at se på boliger til salg.

– Rigtig mange går til åbent hus-arrangementer i påsken. Boligsalg og boligdrømme smitter automatisk af på renoveringstrangen. Dem, der skifter bolig, renoverer ofte i samme ombæring, og de som bliver boende får pustet liv i deres bygge- og renoveringsdrømme i stedet, siger Maria Carlsen.

Ifølge 3byggetilbud.dk bliver opgaver indsendt fra hele landet. Danskerne moderniserer og renoverer deres boliger med en bred vifte af tiltag, men brolægning, anlægsarbejde og tagopgaver og malerarbejde er i høj kurs lige nu.

Relateret indhold