40 år med Kullegaard

Den administrerende direktør hedder stadig Kullegaard i virksomheden, som startede som JT Tegnestuen ApS for 40 år siden. 
Fra hovedkontoret i Holbæk har Kullegaard nu rådgivet bygherrer og drevet projekter i mål igennem 40 år. Pressefoto.
Fra hovedkontoret i Holbæk har Kullegaard nu rådgivet bygherrer og drevet projekter i mål igennem 40 år. Pressefoto.

7. maj fylder en af landets større bygherrerådgivere med mere 40 år. Der er tale om virksomheden Kullegaard, og der er sket umådeligt meget de fire årtier, som firmaet har ageret i den danske byggebranche. 

Kullegaard blev stiftet i 1980 af arkitekt og medejer Thomas Kullegaard under navnet JT Tegnestuen ApS. I dag er alt fra navn til virksomhedsform over medejerkonstellation og lokation dog ændret i takt med tiden og markedet. Kendetegnet for virksomheden har da også altid været en løbende udvikling og vækst, så antallet af medarbejdere i dag tæller omkring 55 siden den spæde begyndelse.

Klar til 40 år til

I det seneste år er der gennemført en række strategiske tiltag for at sikre strukturer og arbejdsgange, der rækker langt ind i fremtiden. Det har blandt andet betydet et øget fokus på værdiskabelsen i det enkelte projekt via en stærk beslutnings- og eksekveringskraft. Elementer der tager udgangspunkt i den DNA, der er opbygget gennem tiden.

– Jeg er stolt over at stå i spidsen for en virksomhed, der over årene har ageret ud fra de samme grundlæggende værdier, og som stadig er kendetegnende for den måde, vi arbejder på i dag. Det ses eksempelvis på den dialogbaserede proces og skabelsen af langtidsholdbare løsninger, fortæller administrerende direktør Kasper Kullegaard.

Projekter der gør en forskel

I dag arbejder Kullegaard inden for udvalgte segmenter, der på nogle områder har fælles kendetegn, men på andre er vidt forskellige. Medarbejderstaben rummer derfor specialister, der løbende sparrer med hinanden for udvikling og optimering.

Viden og erfaring er tillært gennem konkrete projekter, som gennem tiden har gjort en forskel. Det drejer sig blandt andet om Lundemarken i Holbæk – et stort boligområde med mangfoldige boformer, hvor Kullegaard bidrog med en afgørende rolle i tilblivelsen ved at samle aktører og udvikle området inden for realiserbare rammer. En fremgangsmåde der også tegner et billede af den måde, der arbejdes på i dag.

Hovedkontoret for Kopenhagen Fur var en af Kullegaards mere markante opgaver. Pressefoto. 
Hovedkontoret for Kopenhagen Fur var en af Kullegaards mere markante opgaver. Pressefoto. 

Derudover har samarbejdet med flere danske C25-virksomheder og større produktionsvirksomheder præget udviklingen. Af nogle få eksempler kan nævnes Fritidsklub for Novo Nordisk i Kalundborg og den svævende kontorbygning for Kopenhagen Fur – opgaver der er løst via vedvarende samarbejder, som udgør et stærkt fundament for Kullegaard.

Hoteller blev en god forretning

I nyere tid har flere hotelprojekter haft stor betydning, heriblandt Villa Copenhagen, som er et ikonisk projekt i form af den enorme transformation fra centralpostbygning til et af nordens mest eksklusive hoteller. Der er Kullegaards erfaring inden for restaurering bragt i spil – en viden der er opbygget gennem løsning af opgaver for en række provstier med komplekse renoveringer og transformeringer

Det prisvindende idrætsbyggeri Holbæk Sportsby er også med til at skabe et billede af, hvordan et projekt kan gøre en forskel. Resultatet er skabt i tæt samarbejde med brugerne, hvor fokus på tværgående inspiration og fællesskab gentænker den måde, foreningslivet traditionelt er organiseret på.

Selvom projekterne er mange og forskellige, så er fokus på langtidsholdbare løsninger gennem samskabende arkitektur et gennemgående element. Tilgangen og måden hvorpå det gøres skal løbende udfordres, og derfor arbejder virksomheden i dag blandt andet med bæredygtighed og verdensmål.

Relateret indhold