“Vi har en for hård tone i vores branche. Det er desværre noget, vi er lært op med”

Der er plads til forbedring i forhold til både trivsel og kommunikation på de byggepladser, hvor Byggeriets Samfundsansvar har tjekket, hvordan medarbejderne egentlig går og har det.
Det er helt normalt, at lærlinge er nederst i hierarkiet - og at de ligger under for den 'hårde, men kærlige' jargon, der hersker i branchen. Genrefoto: Getty Images
Det er helt normalt, at lærlinge er nederst i hierarkiet - og at de ligger under for den 'hårde, men kærlige' jargon, der hersker i branchen. Genrefoto: Getty Images

Vejen til psykologisk sikkerhed i byggeriet

  • Rapporten har fem anbefalinger (forkortet):
  • – Lederuddannelse – Klæd lederne bedre på ved at tilbyde viden og konkrete ledelsesværktøjer samt anvise god lederadfærd, der kan bane vejen for
  • forbedret psykologisk sikkerhed blandt medarbejderne.
  • – Kultur, respekt og humor – Der bør arbejdes på et kodeks for humor og respekt for forskelle i branchen, så der skabes en fælles ansvarsfølelse for, at den humoristiske tone ikke er personvendt, men i stedet er til gavn for fællesskabet og samarbejdet.
  • – Læring og lærlinge – Det at oplære en lærling kræver nogle forudsætninger, som
  • den enkelte svend, lærlingen går med, skal være bekendt med og uddannet i. Dermed kan branchen bryde med ‘der kan frit skydes på de nederste i hierarkiet’-adfærden.
  • – Hierarki og magtstrukturer – En konkret organisatorisk og kommunikativ ledelsesindsats kan sikre trygge rammer – også for diskret, konstruktiv og konkret håndtering af anonyme henvendelser fra utrygge medarbejdere.
  • – Samarbejde og pålidelighed – Akkorden som aftale- og aflønningsstruktur bør udvikles, så den i højere grad tilgodeser samarbejdet på tværs af fagligheder og evt. forskellige ansættelsesforhold. Vil sikre psykologisk sikkerhed og de bedste resultater.
  • Kilde: Byggeriets Samfundsansvar

Det er ikke første gang – og bliver sikkert heller ikke den sidste – at byggebranchen bliver kigget efter i sømmene. For branchen er notorisk kendt for en ‘hård, men kærlige’ jargon. Senest er en ung kvindelig lærling blevet udskammet, kaldt sexistiske skældsord og nedgjort af svendene på sin læreplads, hvor flere andre lærlinge før hende er bukket under for den hårde, uforsonlige tone.

Det er heller ikke første gang, Byggeriets Samfundsansvar lever op til sit virke som landsdækkende interesseorganisation for ejendoms-, bygge- og anlægsbranchen, og forsøger at udvikle redskaber til, hvordan branchen kan blive bedre for både medarbejderne og forretningen. For de to ting hænger uløseligt sammen – og ikke kun i byggeriet.

Det er en ulden branche, og det skal vi lave om på.

Jesper Poulsen, formand, LM Byg

I marts 2021 udgav Byggeriets Samfundsansvar rapporten ‘Vejen til større kønsdiversitet i byggeriet’, der identificerede en række temaer, der ligger til grund for, at der er så få kvinder i byggeriet. Her blev der bl.a. peget på udfordringer omkring jargon, hierarki, fællesskab og samarbejde.

Dengang lød en af anbefalingerne, at branchen fremadrettet bør arbejde med at fremme psykologisk sikkerhed. For føler man sig psykologisk sikker på sin arbejdsplads, føler man sig tryg i forhold til at begå fejl, sige sin mening eller ‘stikke ud’ fra fællesskabet, uden frygten for at opleve negative konsekvenser ved det.

Vi har en for hård tone

Jesper Poulsen, der er formand hos LM Byg, er bevidst om de menneskelige omkostninger ved manglende psykologisk sikkerhed.

– Vi har en for hård tone i vores branche. Det er desværre noget, vi er lært op med. Dem, der råber højst, er dem, der bliver lyttet til. I mit sjak arbejder jeg på at få folk til at snakke ordentligt til hinanden og på at blive mere tydelig i kommunikationen. Det starter hos den enkelte. Det er en ulden branche, og det skal vi lave om på.

Som formand ser han også psykologisk sikkerhed som noget, der er relevant for ham at arbejde med, bl.a. fordi det er med til at skabe et bedre grundlag for rekruttering af nye medarbejdere:

– Hvis vi som virksomhed skal være bedre end de andre, bliver vi nødt til at komme med initiativer, der kan forbedre den psykologiske sikkerhed for medarbejderne, siger han.

Meningsfyldt arbejde

Byggeriets Samfundsansvar har undersøgt netop den psykologiske sikkerhed på tre af landets byggepladser. Her er der også testet og udviklet værktøjer, der kan hjælpe virksomheder med at fremme netop den psykologiske sikkerhed.

Der er mange interessante tal at dykke ned i i rapporten 'Vejen til psykologisk sikkerhed i byggeriet'. Kilde: Byggeriets Samfundsansvar
Der er mange interessante tal at dykke ned i i rapporten ‘Vejen til psykologisk sikkerhed i byggeriet’. Kilde: Byggeriets Samfundsansvar

Efter besøgene på byggepladserne er det tydeligt, at der er plads til forbedringer, når det kommer til den samlede generelle psykologiske sikkerhed i byggeriet. I fire ud af ni nedslagspunkter er vurderingerne problematiske og kalder på løsninger.

Dog viser resultaterne også, at medarbejderne føler, at deres arbejde i byggeriet er meningsfyldt og vigtigt, fortæller direktør i Byggeriets Samfundsansvar, Christina Schultz:

– Det vidner om, at det særligt er kommunikationen og jargonen, der er udfordringer med. Vores undersøgelse viser også, at lederne generelt føler mere psykologisk sikkerhed end deres medarbejdere.

50 % er bange for at begå fejl

En af resultaterne i undersøgelsen viser bl.a., at de drillerier, der ofte kendetegner jargonen i byggeriet, ikke altid opleves positivt hos de adspurgte medarbejdere. 42 % svarer nemlig, at de ikke mener, at de drillerier de oplever i deres team, er kærligt ment.

– Man hører ofte, at byggeriet er kendt for sin ‘hårde, men kærlige’ jargon, og at det er noget af det, som medarbejderne godt kan lide ved at arbejde i branchen. Men lidt under halvdelen af de adspurgte medarbejdere oplever faktisk ikke drillerierne som kærlige, og det synes jeg er vigtigt at hæfte sig ved, når det er den fortælling, der som regel dominerer, understreger Christina Schultz.

Læs også: Fælles håndslag på flere kvinder i byggebranchen

Undersøgelsen viser også en lav vurdering blandt både ledere og medarbejdere af, hvordan planlægning og kommunikation mellem byggeledelse, formænd og udførende sjak foregår og omsættes til effektivt samarbejde på det enkelte byggeprojekt.

Samtidig svarer hele 50 % af medarbejderne i undersøgelsen, at de ikke føler sig sikre på at kunne begå fejl uden at blive udpeget og udskammet for det.

Direktør i interesseorganisationen Byggeriets Samfundsansvar, Christina Schultz, anbefaler på baggrund af besøget på tre byggepladser, at branchens virksomheder klæder deres ledere bedre på.
Direktør i interesseorganisationen Byggeriets Samfundsansvar, Christina Schultz, anbefaler på baggrund af besøget på tre byggepladser, at branchens virksomheder klæder deres ledere bedre på.

– De to resultater sammenholdt vidner om, at der med et fokus på bedre kommunikation og tone kunne skabes et væsentligt bedre psykisk arbejdsmiljø, samt bedre muligheder for at håndtere fejl og skabe stærkere samarbejdsprocesser, siger Christina Schultz.

Projektet, der nu har resulteret i rapporten ‘Vejen til psykologisk sikkerhed i byggeriet’, blev startet op i 2022. Realdania har støttet med 2,6 mio. kr.

Relateret indhold