Af Henrik Malmgreen
Byggeriet i Grønland er midt i en transformationsfase, og en af de mest markante tendenser er, at man nu i langt højere grad end tidligere har udsynet rettet mod både de regler og love samt ikke mindst muligheder, der gælder i Danmark, og således også i EU. Sidste år i februar måned var Rambøll Grønland medarrangør af en konference, der fungerede som startskuddet for, hvorledes man kan gøre byggeriet mere bæredygtigt.
Sammen med blandt andre Grønlands- Banken, Danmarks Tekniske Universitet, TNT Nuuk, Inuplan, EMJ-Atcon og Grønlands Selvstyre samt på den finansielle side GrønlandsBanken, Grønlandsbankens Erhvervsfond, Nykredit og Selvstyret er vi i fuld gang med at finde ud af, hvorledes vi kan få etableret en grønlandsk pendant til den danske version af DGNB-certificeringsordningen.
Inooraq Brandt, administrerende direktør i Rambøll Grønland.
Skal definere egne måleparametre
Foreløbig er selve finansieringen af arbejdet kommet på plads, og nu skal man til at dykke ned i den faglige materie. Ifølge Inooraq Brandt er det dog vigtigt at finde frem til en model, der fungerer på egne præmisser, da der alt andet lige er stor forskel på at bygge i Danmark og i Grønland. At lade sig inspirere er der ikke noget galt i, men dybest set giver det mest mening at starte på en frisk og tage udgangspunkt i de lokale forhold.
– Vi har ligeledes Rådet for Bæredygtigt Byggeri og Aalborg Universitet i form af BUILD som samarbejdspartnere, og nu skal vi så have stykket en model sammen, der kan danne skelettet for en grønlandsk version. I den forbindelse er det vigtigt, at vi definerer nogle måleparametre, der giver mening for os således, at vi ikke dokumenterer for dokumentationens skyld, siger Inooraq Brandt.
Selvstyret er også med på vognen
Frem for alt er det i hans optik vigtigt, at der skabes værktøjer således, at branchen kan tale sammen på baggrund af det samme grundlag og ikke mindst ens principper, der gør det muligt både at sammenligne og forbedre indsatsen for en mere bæredygtig byggebranche. Han giver udtryk for, at interessen for bæredygtighed nu for alvor har opnået momentum samtidig med, at man i branchen forholder sig langt mere konkret til udfordringerne end tidligere.
– Jeg oplever klart en voksende interesse for at prøve en række nye bæredygtighedstiltag af, hvilket jeg synes er meget positivt. Det er en interesse, der ikke kun har spredt sig blandt byggebranchens private aktører, men også i selvstyret, der har fået sit eget renoveringssekretariat. Det betyder blandt andet flere af de kommunale boligadministrationsselskaber nu også tænker i de baner, forklarer Inooraq Brandt.
Mere renovering frem for nedrivning
Det er dog ikke kun forståelse for bæredygtighedstanken, der er slået igennem i Grønland. Det samme er forståelsen for, at renovering ofte er en bedre løsning end at rive ned og bygge nyt. Også på det område lader man sig inspirere af omverdenen, og netop nu har Rambøll Grønland gang i et stort boligrenoveringsprojekt i Aasiaat, hvor i alt fem boligblokke skal gennem en omfattende renovering.
– Selv om stort set alle overflader skal pilles ned, kan vi renovere til en pris, der er cirka halvdelen af, hvad det ville koste at rive ned og bygge nyt. Det er et scenarie, jeg tror, vi kan benytte mange andre steder i Grønland, hvor vi bygningsmæssigt har mange gode planløsninger med mulighed for at arbejde inden for de rammer, de bærende konstruktioner definerer, slutter Inooraq Brandt, der ligeledes fremhæver at det er en klar fordel for klimaregnskabet.
