C.F. Møllers vinderprojekt forvandler svensk bykvarter

Omhyggelig nedrivning og byggemetoder med minimal klimapåvirkning er grundpillerne i C.F. Møller Architects' vinderprojekt 'Himlen er vores tag', der skal transformere dele af Södertälje.
Det nye Lunakvarter skal inddrage den fællesskabende Täljetrappan. Visualisering: C.F. Møller Architects
Det nye Lunakvarter skal inddrage den fællesskabende Täljetrappan. Visualisering: C.F. Møller Architects

C.F. Møller Architects har vundet konkurrencen om forvandlingen af Lunakvartererne, der er blandt de mest kendte i Stockholm-forstaden Södertälje, der er beboet af lidt mere end 100.000 indbyggere.

Konkurrenceopgaven bestod i at udvikle et konceptuelt forslag til de nye Lunakvarterer, så der bliver skabt nye steder med gode opholdsværdier. En stor udfordring ligger i topografien gennem den dramatiske højdeforskel, der kendetegner Lunaområdet.

Forslagene fra de i alt fire konkurrencedeltagere skulle også tage stilling til udnyttelsesgraden og blandingen af byfunktioner og aktiviteter, så der kan skabes de bedste betingelser for bylivet.

Læs også: Udtjente nordjyske vindmøllevinger giver kant til svensk p-hus

Partner og bestyrelsesformand i C.F. Møller Architects, Mårten Leringe, siger:

– Omdannelsen af Lunakvarteret er et ambitiøst og fremsynet projekt med ambitioner om at skabe trivsel for både mennesker og vores klode. Den kombinerer omhyggelig nedrivning med byggemetoder, der har en minimal klimapåvirkning. Vores håb er, at transformationen af Lunakvarteret kan blive en model for andre byer i Sverige og Skandinavien.

Arkitekterne bag de nye Lunakvarterer håber, forvandlingen kan være til inspiration for andre skandinaviske byer. Visualisering: C.F. Møller Architects
Arkitekterne bag de nye Lunakvarterer håber, forvandlingen kan være til inspiration for andre skandinaviske byer. Visualisering: C.F. Møller Architects

Gennem vinderforslaget ‘Himlen er vores tag’ vil arkitekterne forvandle kvarteret til et indbydende byområde med forskellige gadeniveauer, nye offentlige rum og diagonale stier. Bygninger med fokus på kunst og kultur på Kulturtorget vil sammen med legende og lærerige aktiviteter på Kunskapsplatsen skabe sammenhæng med den ikoniske Täljetrappan, der ikke bare er et vigtigt, frodigt og grønt vartegn for byen, men også et mødested og et rekreativt område for lokalbefolkningen.

Forslag skaber en ny kvarterstruktur

Juryen, der bestod af repræsentanter fra Södertälje Kommune, bygherren Telge, der er ejet af kommunen, samt Sveriges Arkitekter, udtaler bl.a. om vinderprojektet:

Læs også: Dansk ejendomsudvikler vil prøve sig frem i svenske Hyllie

‘Med vinderforslaget åbner Luna op for lyse, trygge og hyggelige boligkvarterer, der bidrager til udviklingen af en moderne bymidte. ‘Himlen er vores tag’ tager en smart tilgang til stedet med en diagonal, der løber fra syd til nord, hvilket skaber en ny kvarterstruktur’.

Pladser og stier skal skabe nye opholdsrum og linjer i kvarteret. Visualisering: C.F. Møller Architects
Pladser og stier skal skabe nye opholdsrum og linjer i kvarteret. Visualisering: C.F. Møller Architects

‘Vinderbidraget ‘Himlen er vores tag’ overbeviser gennem den måde, den sorterer og udvælger handlinger, der skaber værdi. Det gælder landskabet, byen, kvarteret og de mennesker, der skal bo her. De gennemtænkte løsninger beriger omgivelserne i alle retninger. Forslaget vurderes at være meget overbevisende med flot dagslys, udbredelse og placering af forskellige erhverv, samt hvordan indgange udformes og orienteres’.

Relateret indhold