Et flertal i Folketinget har netop offentliggjort en skattereform, der bl.a. indeholder større beskæftigelsesfradrag for alle, et ekstra fradrag for seniorer i job, højere seniorpræmie hvis man udskyder sin folkepension, højere grænse for hvornår man skal betale topskat, en ny top-topskat og en jobpræmie til unge uden uddannelse eller job.
Aftalen skønnes at øge arbejdsudbuddet med 5.300 personer i 2030.
Økonomiminister Stephanie Lose kalder skattereformen for både retfærdig og fornuftig:
– Der er bred opbakning til at give et skulderklap til det arbejdende Danmark og anerkende den indsats, som mere end tre millioner danskere leverer, når de går på arbejde. Vi sender over 10 mia. kroner mere i de arbejdende danskeres lommer, og vi leverer et væsentligt bidrag til arbejdsudbuddet på 5.300 fuldtidspersoner.
Med aftalen om reform af personskat er aftalepartierne enige om:
– At afsætte 6¾ mia. kr. til at lette skatterne for danskere i arbejde og for danske familier. Det betyder, at danskerne får 10¾ mia. kr. mere i hånden.
– Forhøje det almindelige beskæftigelsesfradrag for alle i beskæftigelse og det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere.
– Indføre et nyt, ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer i de sidste to år før folkepensionsalderen. Derudover hæves den skattefri seniorpræmie i første og andet år efter folkepensionsalderen.
– Afsætte en pulje til en bonus til udsatte unge uden uddannelse eller beskæftigelse.
– Lette topskatten samtidig med, at der indføres en top-topskat for de danskere, der tjener allermest.
– At bundfradraget i boafgiften forhøjes.
Reformen indfases gradvist. Forhøjelsen af det almindelige beskæftigelsesfradrag og det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere indfases fra 2025.
Nedsættelsen af topskatten og indførelsen af en top-topskat, samt forhøjelsen af bundfradraget i boafgiften får virkning fra 2026. Det samme gælder forhøjelsen af seniorpræmien, det nye ekstra beskæftigelsesfradrag for seniorer samt puljen til unge.
Kan fastholde de erfarne kompetencer
Cheføkonom Martin Kyed hos Prognosecenteret i Byggefakta følger byggeriet og dansk og europæisk økonomi tæt. Han siger:
– For byggeriet er den vigtigste effekt af skattereformen, at det kan afbøde de fremtidige problemer med mangel på faglært arbejdskraft. Mange faglærte forventes at forlade arbejdsmarkedet i det kommende årti, og skattereformen øger incitamentet til, at de bliver lidt længere.
Han tilføjer:
– En økonomisk lettelse for ældre kan være afgørende for at fastholde deres erfarne kompetencer i sektorer som byggeri, hvor behovet for kvalificeret arbejdskraft er stort.
Booster danskernes virkelyst
Reformen roses bredt af byggeriets parter, bl.a. af Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.
– Skattereformen bygger på den fremragende grundtanke, at vi skal have flere danskere til at gøre en ekstra indsats på arbejdsmarkedet, og at de skal belønnes ordentligt for det. Det bakker vi fuldt og helt op om.
Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI, er helt enig:
– Det er velfortjent, at de arbejdende danskere i højere grad kan mærke, at deres virkelyst er værdsat og bliver belønnet.
Svært utilfredse med top-topskatten
Begge er dog svært utilfredse med det nye tiltag, top-topskatten, som de begge giver mærkatet symbolpolitik og som Jakob Brandt kalder uforståelig:
– Der er ingen grund til at straffe mennesker, der har succes, og som dermed skaber vækst og arbejdspladser i Danmark. På sigt vil det hæmme vores mulighed for at udvikle dansk erhvervsliv, og de gode hoveder vil i højere grad finde job i andre lande, siger han.
Finansminister Nicolai Wammen kalder derimod top-topskatten for fornuftig. Han er tilfreds med, at regeringen kan give balancerede skattelettelser til dem, der er i beskæftigelse og til de enlige forsørgere.
– Danmark er et samfund, der er bygget på, at de bredeste skuldre bærer det tungeste læs. Derfor er det fornuftigt, at vi indfører en top-topskat på dem som tjener mere end 2,5 millioner kroner om året.
Fornuftig balance
Dansk Metals cheføkonom Erik Bjørsted roser helt overordnet balancen i regeringens økonomiske investeringer:
– Danmark har aldrig stået stærkere rent økonomisk. Historisk har man talt om, at vi i Danmark skulle vælge mellem skattelettelser og velfærd. Men der er plads til begge dele, siger Erik Bjørsted.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';