Nedrivning i Gellerupparken giver nyt liv til 50 år gammel beton

50 år gamle betonvægge og huldæk, der nedtages i Gellerupparken, kan potentielt bane vejen for genbrug af beton i nye byggerier. I projektet (P)recast deltager virksomheder fra alle flanker af byggebranchen.
Det er bl.a. denne blok på Dortesvej i Gellerupparken, der skal lægge betonvægge og huldæk til projekt (P)recast, der undersøger, hvordan man bedst revitaliserer hele, præfabrikerede betonelementer. Foto: Brabrand Boligforening
Det er bl.a. denne blok på Dortesvej i Gellerupparken, der skal lægge betonvægge og huldæk til projekt (P)recast, der undersøger, hvordan man bedst revitaliserer hele, præfabrikerede betonelementer. Foto: Brabrand Boligforening

(P)recast

  • – Projektets formål er at udvikle det teknologiske og dokumentationsmæssige grundlag for, at præfabrikerede betonelementer kan genbruges som bærende konstruktioner i nyt byggeri.
  • – Deltagere er Teknologisk Institut (projektleder), Brabrand Boligforening, Aarhus Universitet, GXN Innovation / 3XN, Aarsleff, Søndergaard, G. Tscherning, Cowi, Peikko Danmark, Hi-Con, AP Ejendomme, Fonden Dansk Standard og Dansk Beton.
  • – Projektet er støttet af MUDP under Miljøministeriet, startede i januar 2022 og løber over 2,5 år.
  • Kilde: Brabrand Boligforening og Teknologisk Institut

En del af Gellerupparken i Aarhus, der blev opført i 1968-1972, skal nu tages ned bid for bid og bliver dermed en del af projektet (P)recast, der vil gøre det muligt at genbruge og give nyt liv til hele, præfabrikerede betonelementer fra eksisterende bygninger

Projektet, som startede sidste år, er godt i gang med at udforske mulighederne for at genbruge hele præfabrikerede betonelementer fra eksisterende bygninger som bærende konstruktioner i nyt byggeri.

Cement- og betonindustrien tegner sig for omkring 8 % af de globale CO2-udledninger, og der er i dag et stort behov for at reducere forbruget.

Nu er turen kommet til Gellerup og helt konkret til boligblokken A5 på Dortesvej i Gellerupparken, der står tom og er en af syv blokke, der er udpeget til nedrivning som en del af udviklingsplanen for området.

De fem blokke på Dortesvej, Lottesvej og Jettesvej nedrives for at give plads til nye private boliger, som projektudvikleren A. Enggaard opfører, mens de to blokke på Inger Christensens Gade nedrives for at give plads til en ny skole med plads til knap 1.000 elever, der skal stå klar i 2025.

Det er de syv blokke markeret med rødt, der skal nedrives for at give plads til hhv. private boliger og en skole til små 1.000 elever.
Det er de syv blokke markeret med rødt, der skal nedrives for at give plads til hhv. private boliger og en skole til små 1.000 elever.

Betonelementerne bevarer deres funktion

Inden selve nedrivningen af bygningen, der begynder til november, bliver 15 vægelementer og 42 huldæk fra blokken på Dortesvej frigjort af nedbrydningsfirmaet Kingo Karlsen. Materialet kan på sigt komme til at indgå i f.eks. et demonstrationsbyggeri eller blive brugt til test og videre forsøg i projektet.

Katja Udbye Christensen fra Teknologisk Institut, der er projektleder på (P)recast, forudser, at projektet kan skubbe til en nødvendig udvikling, hvor CO2-udledningen fra cement- og betonindustrien begrænses.

– Når bygninger skal nedrives som i Gellerup, knuser man typisk betonen og nyttiggør den som erstatning for stabilgrus under veje og pladser eller genanvender den som erstatning for sand og sten i ny beton. Men ved at genbruge hele betonelementer er der et yderligere potentiale at hente ved en forventelig øget CO2-besparelse, samtidig med at betonelementerne bevarer deres funktion, og den lange restlevetid udnyttes, siger hun.

Ifølge projektlederen mangler der i dag nye løsninger gennem hele værdikæden, lovgivning og en standardisering på området for genbrug af betonelementer, og her håber hun, at arbejdet med projektet kan resultere i flere guidelines til branchen.

– Vi arbejder på at finde løsninger og definere nogle krav, som måske på sigt kan blive til lovgivning, så vi får en metode, der er gentagelig og kan bruges fra byggeri til byggeri, siger Katja Udbye Christensen.

Der bliver også fjernet hele betondæk fra blokkene i Gellerupparken. Foto fra et tidligere projekt: Teknologisk Institut
Der bliver også fjernet hele betondæk fra blokkene i Gellerupparken. Foto fra et tidligere projekt: Teknologisk Institut

Ikke kun beton

Det er ikke kun beton, som genbruges fra blokkene, som Brabrand Boligforening ejer.

Også rækværk til altaner, gitterdøre, skotlamper, opgangstårne og 20.000 kvadratmeter trægulve bliver genbrugt og får nyt liv i andre byggerier, mens boligforeningen også genbruger materialer fra nogle lejligheder til at renovere andre boliger i området med.

Her har man f.eks. allerede taget døre, køkkener og hårde hvidevarer ud fra de tomme lejligheder. Jens Martin Møller, projektchef i Brabrand Boligforening, siger:

– Som almennyttig boligorganisation har vi et særligt fokus på at fremme genbrug og genanvendelse af byggematerialer i såvel nybyggeri som renovering. Derfor er det oplagt for os at bidrage til projektet og finde nye veje til fremtidens byggeri ved at give den eksisterende beton nyt liv.

Relateret indhold