For Andreas Riebling Rasmussen har det altid været spændende at kunne skabe noget nyt og se konkrete resultater af det, han laver. Hvis han selv skal sige det, så stammer det måske tilbage fra barndommen og en helt bestemt fritidsinteresse.
– Jeg har siden 1995 været spejder. Selvom man tænker, det mest handler om bål og snobrød, så arbejder vi også meget med rafter. Det er grantræer, som man har skåret alle grene af, og så binder vi dem sammen til store konstruktioner. Derfor har værktøj og træ altid været en del af mit liv, forklarer Andreas, der stadig er spejder den dag i dag.
Jeg går mere teoretisk til værks end mange andre gør og det er nok en af de forcer, som universitet har givet mig
Andreas Riebling Rasmussen
Kærligheden til at arbejde med træ var da også medvirkende til, at han valgte at blive tømrer. Den retning havde han dog ikke overvejet, da han for over 10 år siden, skulle vælge hvilken ungdomsuddannelse han ville starte på.
Kærligheden til naturfagene
– Jeg har altid godt kunne lide fysik, kemi, biologi og andre naturfag, så dengang var overvejelsen mere, om jeg skulle starte på det almene gymnasium (STX) eller det tekniske gymnasium (HTX), end hvorvidt jeg skulle være håndværker, fortæller Andreas.
Han husker HTX tiden som god og fyldt med eksperimenter. Især det eksperimenterende laboratoriearbejde kunne han rigtigt godt lide. Her fandt han ud af, at han havde et talent for at arbejde praktisk med naturfagene. Dette var medvirkende til, at Andreas, efter studentereksamen fra i HTX var i hus, valgte at søge ind på kandidatgraden i biomedicin på Aalborg Universitet. Her kunne han koncertere sig om de interesser, han brændte for.
– Jeg vidste ikke præcist, hvad jeg ville læse efter HTX, kun at det skulle være noget, hvor vi kiggede på naturen eller mennesker, fordi det altid har interesseret mig. Efter et sabbatår fandt jeg så ud af, at biomedicin var den rigtige vej for mig, siger han.
Studierne gik godt og Andreas blev efter fem års hårde studier færdig med uddannelsen i biomedicin. Herefter fik han et vikariat ved Aalborg Universitetshospital. Da vikariatet var ovre og fordi der var langt mellem de studierelevante jobs, begyndte Andreas at oveveje, om han skulle tage en anden vej i sit arbejdsliv.
– Jeg blev enig med mig selv om, at der var en mulighed for at gøre noget andet. Derfor søgte jeg ind på Tradiums tømrerafdeling, der dengang lå på Vester Alle i Randers, forklarer Andreas.
Dette kan måske virke som en hel anden retning end biomedicin, men fælles for det hele var netop, at Andreas kunne skabe noget nyt og arbejde med både teori og praksis.
Den teoretiske tømrer
Da Andreas startede på Tømreruddannelsen, var der især én lærer, som fangede hans opmærksomhed og gav ham lyst til at lære mere.
– Jeg havde en lærer, Jesper Jensen, som virkelig var inspirerende og motiverende og som plantede en tanke i mig om, at det at undervise og videregive viden, det var lige mig, fortæller Andreas.
Da han blev færdiguddannet som tømrer, var det derfor oplagt at han skulle undervise og videreformidle sin kærlighed til faget – nøjagtigt som Jesper, der nu er hans kollega, også har gjort det. Samtidigt var det ikke så fjernt for ham at undervise og arbejde med mennesker.
– Jeg havde faktisk tidligere søgt en stilling på HTX, og så har jeg arbejdet som pædagogmedhjælper og lærervikar – så jeg har altid fundet det interessant at arbejde med undervisning, forklarer Andreas.
Dog gør Andreas baggrund, at han griber undervisningen an på en anden måde end mange andre tømrerfaglærer.
– Jeg går mere teoretisk til værks end mange andre gør og det er nok en af de forcer, som universitet har givet mig, fortæller Andreas.
Han forklarer også, hvordan tømreruddannelsen har rykket sig fra kun at have fokus på de enkelte færdigheder til også at arbejde mere projektbaseret.
– Eleverne arbejder i dag med flere projekter. Vi redesignede eksempelvis deres andet hovedforløb, sådan at der blev en gennemgående opgave, hvor eleverne eksempelvis også skal forholde sig til dokumentation, krav og regler i forbindelse med et konkret projekt. Vores elever skal ikke være konstruktører eller ingeniører, men de skal lære, hvordan de selv kan opstøve ny viden og hele tiden holde sig opdaterede, forklarer Andreas.
Sammenhold på tømrerskolen
Udover Jesper og det gode håndværk, så er noget af det Andreas husker bedst fra tømreruddannelse, det sammenhold der var fra første dag af. For på trods af at han begyndte på grundforløb 2 i en lidt højere alder end de andre, så var de flere elever, der klikkede med hinanden lige fra starten.
– Jeg havde det faktisk utrolig godt på tømreruddannelsen. Selvom jeg var lidt ældre end nogle af de andre, så fandt jeg faktisk ret hurtigt nogle drenge, som jeg havde det rigtigt godt med. Jeg ser da også stadig nogle af dem, her efter vi blev færdige med vores uddannelse, afslutter Andreas.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';