Masterplan for Nærheden vinder arkitekturpris

Arkitema Architects' udviklingsplan for området Nærheden vandt forleden den prestigefylde World Architecture Festivals pris for 'Masterplan - Future Projects'.
Høje-Taastrup Kommune og Realdania By har etableret et fælles selskab, NærHeden P/S, der skal drive byudviklingsprojektet NærHeden, som skal være et forbillede for fremtidens bæredygtige forstad og en central driver for udvikling af Hedehusene. Visualisering: Arkitema Architects.
Høje-Taastrup Kommune og Realdania By har etableret et fælles selskab, NærHeden P/S, der skal drive byudviklingsprojektet NærHeden, som skal være et forbillede for fremtidens bæredygtige forstad og en central driver for udvikling af Hedehusene. Visualisering: Arkitema Architects.

Masterplanen for Nærheden er tegnet af Arkitema Architects i samarbejde med Karres en Brands, og er en plan for, hvordan fremtidens forstad skal sammensættes.

Projektet tager afsæt i en vision om en social bæredygtig bydel, der skal skabe stærke sammenhold og understøtte muligheder for at engagere sig socialt i den nye bydel.

World Architecture Festival (WAF) blev afholdt i Berlin, og i kampen om prisen for ‘Masterplan – Future Projects’ slog Arkitema masterplansprojektet for Mall of the World i Dubai og en ny masterplan for Wembley Park i London. I alt var der 12 nominerede projekter fra hele verden.

Heidi Hjort Thuesen, segmentchef i Arkitema Urban, er meget stolt over WAF-prisen og glæder sig:

– Det er en stor anerkendelse af rigtig mange menneskers arbejde og visioner. Prisen understreget at social bæredygtighed er noget, man skal have fokus på i fremtidens byudvikling. Vi valgte at gå til projektet ved at stille mange spørgsmål og vi havde en bygherre der havde høje ambitioner og var meget fremsynet. Den kombination har skabt et unikt projekt, og jeg bliver da helt vildt stolt over, at det bliver præmieret med så stor en pris, siger hun.

Fremtidens bydel

Nærheden har haft fokus på at skabe optimale rammer for de mange forskellige familiemønstre i dagens samfund. Helt fra start har man arbejdet strategisk med begrebet social bæredygtighed, og dermed haft fokus på fællesskab, sameksistens, plads til forskellighed og samtidig en sammensmeltning med den eksisterende del af Hedehusene. Målet har været også at ramme de familier der kommer fra byerne og som både ønsker sig bylivet og de glæder der er ved en forstad.

Derfor er der også fokus på at holde bebyggelserne i en lille skala med fælles grønne rum, og med den tæthed og de fælles faciliteter, der kendetegner byerne:

– Vores mål er at skabe rammer som er fleksible og som kan rumme mange forskellige drømme og tanker. Der skal være stor frihed både til at bo nu, men også til at udvikle over tid. Det er nogle bløde værdier, der har været i fokus, men det er jo så også det, vi nu er blevet anerkendt for. For det er vigtig, hvis forstæderne skal være attraktive for flere i fremtiden, at vi tænker over hele sammensætningen. På den måde skaber vi nogle rammer der kommer til at gøre en forskel for rigtig mange mennesker, og det er altid vore mål, fortæller Heidi Hjort Thuesen.

Udstillet i Venedig

Ud over Arkitema Architects og Karres en Brands har teamet bag Nærheden haft følgende samarbejdspartnere: Orbicon, Social Action, Open Air Neighbourhood, Everyday, Via Trafik, Smith Innovation samt konsulenterne Klas Tham, Gerhard Dekker, Rune Thorbjørn Clausen.

Nærheden er tegnet for Høje Taastrup Kommune og Realdania By og deres samlede selskab Nærheden P/S. Det har hen over sommeren også været udstillet ved Arkitekturbiennalen i Venedig.

Prisen understreget at social bæredygtighed er noget, man skal have fokus på i fremtidens byudvikling.

Relateret indhold