Da Region Midtjylland tilbage i juni 2014 tildelte Team KPC ordren på opførelse af et nyt psykiatrisk hospital ved DNU i Skejby var der uklahed i det endelige udbud. Det har Klagenævnet for Udbud slået fast.
To konsortier bød ind på den omfattende opgave, som ud over at opføre det ny hospital også skal varetage vedligeholdelsen de næste 30 år – og der ud over overtage det attraktive område i Risskov, hvor det nuværende psykiatriske hospital ligger.
Vi kommer meget snart med et krav. Størrelsen afhænger af, om vi kun vælger at kræve erstatning for udgifterne, som firmaerne har haft i forbindelse med udbuddet.
Advokat Kurt Bardeleben Lett Advokater
Ud over Team KPC bød også Team OPP – der blandt andet tæller det århusianske udviklingsselskab Bricks – ind på opgaven, og det er netop Team OPP, der har klaget over afgørelsen. Det skete tilbage i juli 2014.
“Klagenævnet har ved kendelsen taget Team OPP’s første påstand delvist til følge, og har dermed konstateret, at Region Midtjylland har handlet i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed, jf. udbudsdirektivets artikel 2,” hedder det blandt andet i en pressemeddelelse fra klagenævnet.
Svært tilgængeligt
Uklarheden drejede sig om, hvordan den købesum, tilbudsgiverne skulle tilbyde for Risskovejendommen, skulle indregnes ved bedømmelsen af den samlede pris, som tilbudsgiverne tilbød.
Regionen og den vindende tilbudsgiver Team KPC havde forstået udbudsbetingelserne på én måde, mens Team OPP havde forstået dem på en anden måde. Det tilbudsark, som tilbudsgiverne skulle indtaste priser i – og som regionen i svar på et spørgsmål i et rettelsesblad umiddelbart inden tilbuddene blev afgivet, havde henvist til vedrørende prisbedømmelsen – førte til, at én metode skulle anvendes, medens andre dele af udbudsbetingelserne støttede, at en anden beregningsmetode var den rigtige.
Kendelsen er slags slags vejlening til Regionen, som alligevel valgte at fortsætte samarbejdet med Team KPC.
Krav på vej
På baggrund af afgørelsen forventer Team OPP at komme med et større millionkrav mod regionen.
– Vi kommer meget snart med et krav. Størrelsen afhænger af, om vi kun vælger at kræve erstatning for udgifterne, som firmaerne har haft i forbindelse med udbuddet. Så bliver der tale om et mindre to-cifret millionbeløb. Vi kan også vælge at kræve erstatning for tabet af den fortjeneste, vi er gået glip af ved ikke at få kontrakten. Så bliver det et to-cifret millionbeløb i den høje ende, siger advokat Kurt Bardeleben, Lett Advokater, der har ført sagen for Team OPP, til Aarhus Stftstidende.
Trods afgørelsen fra klagenævnet kan Team KPC fortsætte byggeriet, og Region Midtjylland fastholde da også at man har vurderet og valgt den rigtige løsning.