Direktør Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri opfordrer politikerne til i langt højere grad at betragte bygninger som en integreret del af energisystemet.
Han understreger over for Dagens Byggeri, at markante reduktioner i energiforbruget i bygninger er en forudsætning for målsætningen om et energisystem baseret på vedvarende energi i 2050.
Bygninger skal i fremtiden blandt andet kunne bruges til at lagre energi, når der er for meget af det, og når der er for lidt skal vi kunne skrue ned for energiforbruget
Direktør Michael H. Nielsen Dansk Byggeri
For det andet forudsætter omstillingen, at bygninger kan aftage energien mere fleksibelt, og sidst, men ikke mindst, vil bygninger i stigende grad blive energiproducerende:
– Bygninger skal i fremtiden blandt andet kunne bruges til at lagre energi, når der er for meget af det, og når der er for lidt skal vi kunne skrue ned for energiforbruget, siger Michael H. Nielsen.
Billig olie er en udfordring
Han erkender, at med den nuværende oliepris på lidt under 30 dollars pr. tønde kan det være svært at motivere danskerne til at spare på energien og foretage de helt store investeringer i energirenovering, men samtidig påpeger han, at historisk set stiger energipriserne igen:
– Samtidig er der netop afviklet en klimakonference i Paris, hvor det blev besluttet at mindske verdens udledning af CO2, og at brugen af fossile brændsler dermed skal reduceres. Skal vi leve op til det, er det ikke ved at fyre den fossile energi af, selv om den er billig. Vi skal tænke langsigtet, og derfor skal en Energikommission tænke bygninger ind i løsningerne, siger Michael H. Nielsen.
Lavere pris
Michael H. Nielsen understreger behovet for at energirenovere samtidig i forbindelse med andre former for renovering af bygninger:
– Energiforbedring skal tænkes ind som en naturlig og integreret del, når vi alligevel er i gang med at renovere bygninger. Så bliver prisen for energirenoveringen også en helt anden og mere omkostningseffektiv. Samtidig kan man indbygge eksempelvis solvarme og sol-el i tagkonstruktioner og dermed gøre bygningerne energiproducerende. Ved nybygning kan det også være med eksempelvis jordvarme, og dermed bliver bygningerne en del af den samlede energiproduktion i fremtiden, slutter Michael H. Nielsen, der noterer, at mens der i energiaftalen prioriteres energieffektivitet med 130 millioner kroner, prioriteres udbygningen af den vedvarende energi og energinettet med 2,5 milliarder kroner – en slående forskel i den økonomiske prioritering og støtte til henholdsvis vedvarende energi og energieffektivitet.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';