Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen hævder i et svar til Rasmus Jarlov fra De Konservative, at det ikke får en negativ jobeffekt, når regeringen genindfører G-dagene som del af finansieringen af dagpengereformen.
Rasmus Jarlov peger ellers på, at flere undersøgelser har påvist, at G-dage for korte ansættelser – under tre måneder – reducerer virksomhedernes incitament til at rekruttere nye medarbejdere i kortere perioder.
Jeg har aldrig forstået, hvorfor arbejdsgiverne skal straffes, fordi de skiller sig af med en ansat, der ikke er arbejde til.
Niels Techen Dansk Håndværk/Håndværksrådet
Ministerens afvisning betyder samtidig, at regeringen ikke har indregnet den negative jobeffekt, men nævner, at der konkret ikke er indregnet en ‘negativ effekt på beskæftigelse fra den delvise tilbagerulning af afskaffelsen af G-dage for korttidsansættelser i forhold til en fuld udfasning’.
Der er heller ikke indregnet en ’tilsvarende positiv beskæftigelseseffekt som følge af reduktionen fra tre til to G-dage for længerevarende ansættelser’:
– Det er lagt til grund, at de to effekter omtrent udligner hinanden, oplyser ministeren.
Subventionering
Hensigten med G-dage er at modvirke, at arbejdsgivere omkostningsfrit kan afskedige og hjemsende medarbejdere, som så kan modtage dagpenge:
– G-dage giver et økonomisk incitament til at forbedre produktionsplanlægningen og til at tage højde for de omkostninger, som afskedigelser og hjemsendelser påfører staten via dagpengesystemet. Uden G-dage er dagpenge-systemet en implicit subventionering af korttidsansættelser og midlertidige hjemsendelser. En analyse af effekten af G-dage på midlertidige afskedigelser viser desuden et gennemgående fald i både omfang og forekomst af virksomheders brug af G-dagsberettigede midlertidige afskedigelser i forbindelse med indførelsen og forøgelserne af antallet af G-dage, hævder beskæftigelsesministeren.
Uændrede udgifter
I forbindelse med beskæftigelsesreformen blev det aftalt at udfase G-dage for korttidsansættelser af mindre end tre måneders varighed, så der skulle betales to G-dage i 2015 og 2016, en G-dag i 2017 og ingen fra 2018.
– Det lægges i forbindelse med aftalen om et tryggere dagpengesystem fra oktober 2015 op til at harmonisere antallet af G-dage for alle ansættelser til to dage, såfremt der kan opnås tilslutning hertil fra forligskredsen bag beskæftigelsesreformen. Korttidsansættelser vil i så fald bevare to G-dage som i dag, og samtidig vil antallet af G-dage for længerevarende ansættelser reduceres fra tre til to dage. Derved vil arbejdsgivernes samlede udgifter til G-dage blive holdt nogenlunde uændrede i forholdt til en fuld udfasning af G-dage for korttidsansættelser, skriver Jørn Neergaard Larsen videre.
Straf til arbejdsgivere
Formanden for Dansk Håndværk og Håndværksrådet, Niels Techen, advarer over for Dagens Byggeri om, at især mindre virksomheder rammes af, at G-dagene ikke helt udfases ved korttids ansættelser, som det ellers var planlagt:
– Det er ikke korrekt, at det ikke får negativ indflydelse på beskæftigelsen. Jeg har selv en mellemstor tømrer- og snedkervirksomhed, og vi tænker os da mere om, når vi overvejer at korttids ansætte, hvis vi skal betale for G-dage. Vi var meget glade ved udsigten til, at G-dagene blev afskaffet ved korttidsansættelser. Så kunne vi ved spidsbelastningsperioder ansætte i stedet for at bede vore svende arbejde over. Det drejer sig om kroner og øre. Vi har perioder i løbet af året, hvor der er brug for korttids ansættelser, der så kan skabe basis for at beholde nogle i fast ansættelse. G-dage er grundlæggende et forkert princip på et arbejdsmarked med fri bevægelighed. Jeg har aldrig forstået, hvorfor arbejdsgiverne skal straffes, fordi de skiller sig af med en ansat, der ikke er arbejde til, siger Niels Techen til Dagens Byggeri.
