Om analysen
- Analysen af den danske bygge- og anlægsbranche udarbejdes årligt af Deloitte og Dansk Byggeri. Analysen omfatter de udførende byggevirksomheder, dvs. tømrere, murere, malere og entreprenører. Den bygger på regnskabstal fra i alt 2.253 virksomheder.
Dansk Byggeri og Deloitte udarbejder hvert år en analyse af den danske bygge- og anlægsbranche. I år må man ud fra analysen konstatere, at mange murervirksomheder fortsat er i fare for at gå konkurs. Og det til trods for, at man ser en forbedret indtjening pr. medarbejder, højere afkast og en bedre likviditet.
– Selv om bygge- og anlægsbranchen generelt er i bedring, ser vi desværre stadig, at et betydeligt antal murervirksomheder kæmper for deres overlevelse. Dette på trods af, at resultatet pr. ansat er løftet, likviditeten er øget, og afkastet af den investerede kapital er gået frem, siger partner i Deloitte Thomas Frommelt i en pressemeddelelse.
Særligt er de mindre murerfirmaer i farezonen, mens de store klarer sig bedst.
Thomas Frommelt{break}Partner i Deloitte
Mindre investeringsbehov
Det gennemsnitlige resultat pr. ansat steg fra 39.000 kroner i 2013 til 46.000 kroner i 2014. Samtidig steg også det gennemsnitlige afkast af den investerede kapital.
– Murerbranchen har traditionelt formået at levere pæne afkast af den investerede kapital i forhold til den øvrige bygge- og anlægsbranche. Det skyldes primært, at murerfirmaer ikke har samme investeringsbehov i anlægsmateriel som eksempelvis entreprenører og betonvirksomheder, siger Thomas Frommelt.
Stor spredning
På trods af de generelt gode resultater er der stor spredning i branchen, mener Thomas Frommelt, der vurderer, at 15 procent af virksomhederne er i fare for at gå konkurs.
– Fra regnskaberne kan vi se, at der er kommet større spredning mellem dem, der klarer sig godt, og dem, der har svært ved at skabe positive resultater. Særligt er de mindre murerfirmaer i farezonen, mens de store klarer sig bedst, siger han.
23 procent af murervirksomhederne har en likviditetsgrad under 1. Det vil sige, at de har større kortfristede gældsforpligtelser, end de har omsætningsaktiver, der hurtigt kan realiseres.
