AART bag nyt norsk domicilbyggeri

AART architects har tegnet Borregaards nye hovedkontor i Norge. Det ligger i Sarpsborg syd for Oslo og understøtter Borregaards profil som et af verdens mest innovative, bæredygtige bioraffinaderier.
AART architects har tegnet Borregaards nye hovedkontor i Norge. Fotos: Jiri Havran.
AART architects har tegnet Borregaards nye hovedkontor i Norge. Fotos: Jiri Havran.

Om projektet

  • Projekt: Nyt hovedkontor for Borregaard
  • Beliggenhed: Sarpsborg i Norge
  • Areal: 3.200 kvm.
  • Bygherre: Borregaard
  • Arkitekt: AART architects
  • Ingeniør: Rambøll

– Vi har designet det nye hovedkontor i tæt dialog med Borregaard ud fra tanken om at styrke mødet mellem medarbejderne. Det er nemlig i mødet, at idéer opstår og tanker brydes, og som et af verdens førende bioraffinaderier lever Borregaard netop af at dele og udvikle viden inden for bæredygtig råstofudvinding, fortæller Anders Strange, CCO og partner i AART architects.

Videndeling er nøgleordet i designet af hovedkontoret. Et atrium åbner således hovedkontoret indadtil, mens varierende og tæt forbundne arbejdszoner motiverer til kommunikation på tværs af virksomheden.

Med sin hvide, pixelerede facade lyser bygningen op i det industrielle landskab og markerer Borregaard som en moderne vidensvirksomhed.

CCO og partner Anders Strange AART architects

Centralt i atriet er endvidere placeret en række cirkulære møderum, der klædt i træ og glas markerer dialog og samarbejde som fundamentet for Borregaards arbejde.

Ud over hovedkontoret er AART architects også engageret i etableringen af laboratorier i en tilstødende forskningsbygning, hvortil tegnestuen også har udarbejdet skitseforslag til en ny facade.

Lyser op i landskabet

AART architects vandt konkurrencen om at tegne Borregaards nye hovedkontor i 2013 – en konkurrence, hvor lokal forankring i øvrigt var et krav, hvorfor AART architects nød godt af sit stærke, fodfæste i Norge.

Som planlagt står det 3.200 kvadratmeter hovedkontor nu færdig og skal frem over huse Borregaards øverste ledelse samt 100 af virksomhedens i alt 1.080 ansatte på verdensplan.

– Med sin hvide, pixelerede facade lyser bygningen op i det industrielle landskab og markerer Borregaard som en moderne vidensvirksomhed. Som kontrast til det hvide ydre åbner bygningen sig indadtil som et varmt og taktilt rum klædt i træ. Et arkitektonisk greb, der sammen med de cirkulære møderum i hjertet af bygningen refererer til træ og videndeling som Borregaards naturlige råstoffer, forklarer Anders Strange.

Som kontrast til det hvide ydre åbner bygningen sig indadtil som et varmt og taktilt rum klædt i træ.
Som kontrast til det hvide ydre åbner bygningen sig indadtil som et varmt og taktilt rum klædt i træ.

Relateret indhold