Byggeomkostninger spurter fra huspriser

I 93 af landets 98 kommuner stiger omkostningerne ved at bygge et nyt hus hurtigere end huspriserne, viser en ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik og Realkreditrådet.
I 93 af landets 98 kommuner stiger omkostningerne ved at bygge et nyt hus hurtigere end huspriserne. Dermed stiger risikoen for at tabe penge på et nybygget hus over det meste af landet. Foto: Colourbox.
I 93 af landets 98 kommuner stiger omkostningerne ved at bygge et nyt hus hurtigere end huspriserne. Dermed stiger risikoen for at tabe penge på et nybygget hus over det meste af landet. Foto: Colourbox.

Omkostninger til materialer og arbejdsløn i forbindelse med opførelsen af et nyt hus er de seneste 10 år steget knap 28 procent, mens huspriserne alene er steget godt 20 procent. Den generelle forskel i prisudviklingen dækker over store lokale forskelle, idet 43 kommuner oplever, at det er blevet mindst 25 procent dyrere at bygge nyt hus sammenlignet med, hvad de eksisterende huse i kommunen handles til.

Kun i kommunerne Rebild, Frederiksberg, Aalborg, Esbjerg og Brønderslev har huspriserne de seneste 10 år kunnet følge med byggeomkostningerne.

Derfor ser det også ud til, at huspriserne i byområder med stigende efterspørgsel kommer til at følge med byggeomkostningerne, mens byggeomkostningerne i områder med overkapacitet og svag efterspørgsel nok vil fortsætte med at vokse hurtigere end priserne på eksisterende huse.

Finn Bo Frandsen, chefanalytiker, Dansk Byggeri

Det viser en ny opgørelse fra byggevirksomheden Cembrit baseret på de seneste tal for udviklingen i byggeomkostninger for boliger samt tal for prisudviklingen på huse fra henholdsvis Danmarks Statistik og Realkreditrådet.

– Det her betyder alt andet lige, at det bedre kan betale sig at købe et eksisterende hus frem for at bygge et nyt. Og det gælder i særdeleshed i de mange kommuner, hvor byggeomkostningerne simpelthen er spurtet fra prisen på de eksisterende huse, siger Mogens Fisker, administrerende direktør i Cembrit, som er Danmarks førende leverandør af fibercementbaserede løsninger til tag og facade.

– Derfor er det kun blevet endnu mere vigtigt, at du sammenligner byggeplanerne med mulighederne for at købe et eksisterende hus og eventuelt renovere eller ombygge det. Ellers risikerer du at bygge et hus, hvor markedsværdien fra første dag er betydeligt lavere end det, du har betalt for at bygge huset – også selv om eksempelvis energistandarden på det nybyggede hus er bedre, fortsætter han.

Overkapacitet på husmarkedet

Aktuelt er der ifølge Realkreditrådet godt 38.000 huse til salg i Danmark, og selv om antallet har været faldende de seneste år, så er udbuddet stadig fordoblet i forhold til 2005. Det store udbud er ifølge chefanalytiker i Dansk Byggeri Finn Bo Frandsen en del af forklaringen på, at huspriserne ikke kan følge med byggeomkostningerne.

– Der er nogle demografiske årsager til, at husmarkedet har det svært mange steder, og det gælder ikke mindst danskernes vandring mod storbyerne, som efterlader en overkapacitet af huse i de mere perifert beliggende områder, forklarer Finn Bo Frandsen.

– Derfor ser det også ud til, at huspriserne i byområder med stigende efterspørgsel kommer til at følge med byggeomkostningerne, mens byggeomkostningerne i områder med overkapacitet og svag efterspørgsel nok vil fortsætte med at vokse hurtigere end priserne på eksisterende huse, fortsætter Finn Bo Frandsen.

Han henviser til, at overkapaciteten på husmarkedet også kommer til udtryk ved, at husbyggeriet de seneste år har ligget på et historisk lavt niveau.

Ærø, Lolland, Halsnæs, Odsherred og Vordingborg Kommune er de steder i landet, hvor huspriserne har haft sværest ved at følge med byggeomkostningerne. I de fem kommuner er det i gennemsnit blevet næsten 70 procent dyrere at bygge nyt sammenlignet med at købe et eksisterende hus.

- Det her betyder alt andet lige, at det bedre kan betale sig at købe et eksisterende hus frem for at bygge et nyt, siger Mogens Fisker, adm. direktør i Cembrit. Foto: Kim Ebbesen.
– Det her betyder alt andet lige, at det bedre kan betale sig at købe et eksisterende hus frem for at bygge et nyt, siger Mogens Fisker, adm. direktør i Cembrit. Foto: Kim Ebbesen.

Relateret indhold