Casa får stor udviklingsaftale på hjemmebanen i Horsens

CASA har indgået optionsaftale med Horsens Kommune på den 75.000 kvm. store Campusgrunden i Horsens. Masterplanen er udarbejdet i samarbejde med arkitektfirmaet RUM og ingeniørvirksomheden Rambøll.
Fugleperspektiv af masterplanen. Visualisering: Arkitektfirmaet RUM.
Fugleperspektiv af masterplanen. Visualisering: Arkitektfirmaet RUM.

Campusgrunden har en meget markant placering i Horsens – lige over for banegården med optimal forbindelse til offentlig transport og motorvejsforbindelse og med byen på den anden side. Det har således været en vigtig del af udviklingsprojektet at skabe sammenhæng med byen og få byens borgere ind på området via åbne pladser og rum. I forslaget lægges endvidere vægt på diversitet i byggeriet som har et samlet areal på 75.000 kvadratmeter.

Med i planerne indgår det, at der i tæt dialog med Horsens Kommune etableres midlertidige aktivitetsområder for byens borgere, så området allerede tidligt i udviklingen bliver et sted med liv.

Det fremlagte materiale er intet mindre end imponerende. Det er virkelig godt tænkt, og vi glæder os enormt meget til at kunne sætte projektet i gang.

Peter Sørensen Borgmester

Bygholm som forhave

I det fremlagte materiale forslås endvidere en broforbindelse fra området ved Campusgrunden og banegården til Bygholm Park. Hele anvendelsen af broen er et betydningsfuldt element, og forslaget indeholder både læ, ophold, begrønning og udsigt som væsentlige elementer.

Horsens Kommune er meget begejstret over udviklingsmaterialet.

– Det fremlagte materiale er intet mindre end imponerende. Det er gennemtænkt og har rigtig mange af de aspekter med, som vi i kommunen arbejder med i udviklingen af Horsens. Her tænker jeg specielt på, at Campusgrunden åbner sig mod resten af byen med ruter til løb, fodgængere, cyklister men også med opholdspladser. Dertil kommer idéerne til de fælles aktiviteter som blandt andet sportshal og ikke mindst broen der kan åbne aktiviteter i Bygholm Park, og som således kan blive en slags forhave til Campusgrunden. Det er virkelig godt tænkt, og vi glæder os enormt meget til at kunne sætte projektet i gang, siger borgmester Peter Sørensen.

Projektet bygges etapevis og første del forventes at kunne startes op i sidste halvdel af 2016.

I det fremlagte materiale forslås en broforbindelse fra området ved Campusgrunden og banegården til Bygholm ParkVisualisering: Arkitektfirmaet RUM.
I det fremlagte materiale forslås en broforbindelse fra området ved Campusgrunden og banegården til Bygholm ParkVisualisering: Arkitektfirmaet RUM.

Relateret indhold