– Det er din demens, der smitter, siger Martin til Julian. De ler begge to.
Fælles for dem begge to er, at de arbejder det samme sted, de er gode venner. Og så har de begge to forlagt noget af deres værktøj. Det, der adskiller dem, er en længere historie.
Martin er midt i 50’erne, udlært smed og i flexjob på det socialøkonomiske værksted Råt og Godt i Aalborg. Han har ødelagt sin ryg med akkordarbejde og arbejder derfor på halv tid.
Julian er 23, er diagnosticeret med ADD og i aktivering på det samme sted. Han har ikke ødelagt noget, men siden han gav op på at blive slagter som 19-årig, er han heller ikke rigtig kommet i gang med noget andet.
– Jeg gik egentlig på slagteruddannelsen, men så fik jeg noget medicin for min diagnose, der ødelagde min madglæde. Og så var det ikke særlig fedt at arbejde med mad, siger Julian.
Han har været i et utal af aktiveringsforløb de sidste fire år, men ingen af dem har ført noget med sig. Ikke før nu. Råt og Godt er anderledes, og nu efter godt et halvt år på værkstedet, starter Julian i praktik som møbelpolstrer.
De lytter
Før værktøjet blev væk, stod Julian med sin makker og baksede med at sætte nogle lister op til en dørkarm. Hos Råt og Godt bliver udsatte unge sat til at lave håndværksarbejde, så de bliver klar til at komme i uddannelse eller arbejde. De laver alt fra møbler til indretning, og lige nu sætter to af dem altså en dørkarm op.
– Det er anderledes her på Råt og Godt. De lytter til ens idéer, og de er gode at snakke med. Der er mere tid til den enkelte. Og så er det dejligt at komme på arbejde og få brugt sin krop. Der mangler flere steder som det her, siger Julian.
Og netop at lytte til de unge og få dem sendt videre ud på arbejdsmarkedet er målet med Råt og Godt. I modsætning til andre aktiveringstilbud, vælger de unge selv stedet, og de skal til en jobsamtale, før de får lov til at starte. Den model er populær. Lige nu står fem unge og venter på, at der åbner en plads på værkstedet.
Råt og Godt
Indehaver og chef for det hele, Christian Helweg, indrømmer, at selv om det kunne være rart at tjene penge, så er det vigtigste at hjælpe udfordrede unge mellem 18 og 30 år videre til et liv med mening.
De unge, der arbejder på værkstedet kan have problemer med alt fra misbrug, diagnoser og lavt selvværd til at være kriminelle eller selv at være blevet misbrugt. Derfor er det centralt for Christian Helweg, at de også får nogle succesoplevelser i deres arbejde.
– Der sidder tusindvis af unge, som vi ikke ved noget om, rundt omkring alene i lejligheder og har det rigtig skidt. Det handler om at fange dem, når det går galt, så de ikke går i stå eller i værste tilfælde begynder på kriminalitet, siger Christian Helweg.
Derfor har han startet værkstedet Råt og Godt i en gammel remise tæt ved banen i Aalborg. På værkstedet forsøger de at hjælpe udfordrede unge til at blive klar til at indgå på arbejdsmarkedet. I samarbejde med kommunen får han unge mennesker i aktiveringsforløb, der typisk varer mellem fem og 12 måneder.
Lige nu går 11 unge og to flexjobbere og laver blandt andet møbler efter devisen, at mennesker og materialer fortjener en ekstra chance. De producerer og istandsætter for kunder, og med undtagelse af bemandingen og den sociale profil, ligner Råt og Godt så mange andre snedkervirksomheder.
Et centralt princip er, at de unge skal behandle stedet som en arbejdsplads. Det betyder, at man skal melde sig syg, når man er syg, der er mødepligt, der er jobsamtaler, man skal arbejde, når man er der, og det er på mange måder som i erhvervslivet.
Christian fik idéen fra sit arbejde på et bosted, hvor en af de unge kom i lære som murer. Desværre havde murerfirmaet ikke kompetencerne til at arbejde med den unge, der derfor floppede totalt. Den fiasko vil han gerne undgå, at andre unge skal opleve.
Et værksted med succes
Råt og Godt har eksisteret siden 2016. I den periode har der været fire succeshistorier, hvor den unge er kommet videre til et liv med mening. Selv om det ikke lyder af meget, er der mange penge at spare for kommunen.
– Kommunen sparer to millioner kroner på de unge mennesker, vi får sendt i uddannelse eller arbejde, siger Christian Helweg.
Men vigtigst af alt kommer de unge ud i et liv med mening. Som Julian, der starter i praktik som møbelpolstrer i stedet for at gå derhjemme.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';