Gellerup: Fra boligdrøm til ghetto og tilbage igen

Gellerupparken begyndte som fremtidens attraktive boligområde, men er endt som ghetto med vold, kriminalitet men også stærke tilhørsforhold. Nu giver kommunen den gamle drøm et skud mere.
Gellerup anno 2017 er flere steder en byggeplads som symbol på kommunens plan for en ny begyndelse. Foto: Betina Garcia.
Gellerup anno 2017 er flere steder en byggeplads som symbol på kommunens plan for en ny begyndelse. Foto: Betina Garcia.

Tema: Gellerup – fra udskældt til attraktiv

  • Dagens Byggeri går tæt på transformationsprojektet Helhedsplanen. Vi kommer under huden på Gellerup: Hvem bor her, hvad tænker de om udviklingen i området? Hvem flytter til, og hvad vil bygherrerne? Følg med i magasinet og på dagensbyggeri.dk.

Følelsen af deja-vu var ikke til at komme udenom, da Aarhus Kommune for 10 år siden vedtog Helhedsplanen med det erklærede mål at transformere Gellerup og Toveshøj i Aarhus V ‘fra udsat boligområde til attraktiv bydel’.

Forstadsdrøm blev ghetto

Mange af de samme toner lød nemlig tilbage i 1968, da det oprindelige spadestik til betonhusene blev taget. Store lejligheder med flot udsigt, eget bad og toilet. Nem adgang til supermarkeder, legepladser og daginstitutioner. Frisk luft og plads i modsætning til midtbyens trange, gamle lejligheder med das i gården. Det var, hvad kvarterets første indbyggere var stillet i udsigt og søgte, da 1.824 boliger stod færdige i 1972. Men oliekrisen i samme årti satte en stopper for tilflytningen. Og lejlighederne måtte faldbydes til små priser. Senere kom uroen og kriminaliteten. Men også et multietnisk samfund med stolthed bag de grå facader.

Her i 2017 er Gellerupparken igen byggeplads. Bulldozere, kraner, sand og ledninger gør umiddelbart området til en rodet og uskøn oplevelse. Men det er det, der er på vej, som folk i området enten glæder sig til eller imødeser med skepsis.

Masser af nybyggeri

En åben boulevard skal binde området sammen. Der skal bygges et stort kollegium, rækkehuse og kontordomiciler. Kommunen flytter selv godt 1000 medarbejdere ud i et nybyggeri overfor indkøbsmarkedet Bazar Vest, der i årevis har forsynet alverdens nationaliteter med krydderier og færdigretter fra hele verden. Her skal være aktivt udeliv med bypark og sportsbaner. Op imod 350 nye boliger skal bygges. Indbyggertallet vil stige fra 6.500 til 12.000, og mere end 300.000 nye kvadratmeter kommer til.

Vision: Forandret bydel

For enden af det hele ligger visionen om en forandret bydel. En feberredning, der 60 år efter drømmens begyndelse, skal fuldende eventyret om forstadsutopien, der måtte gå så grueligt meget galt igennem før den en dag kunne forløse sit egentlige formål. Og så dog. For dengang var drømmen at leve selvtilstrækkeligt uden behov for resten af byen. I 2028 skal Gellerup være åbnet op og smeltet sammen med resten af Aarhus. Til den tid vil Aarhus Kommune gerne kunne konstatere, ‘at der ikke længere er en overvægt af udsatte borgere i området, og at selv de udsatte beboere får bedre vilkår og løftes ud af fattigdom og arbejdsløshed’. Som det hedder i Helhedsplanen.

Omar på 11 spiller fodbold på den nye bane midt i Gellerupparken. - Jeg håber at komme til at spille i en park, siger han. Foto: Betina Garcia.
Omar på 11 spiller fodbold på den nye bane midt i Gellerupparken. – Jeg håber at komme til at spille i en park, siger han. Foto: Betina Garcia.
- Jeg håber og tror, at det bliver flot, men lige nu ligner det en stor mudderklat, siger Mahmoud om byggeriet i Gellerup. Foto: Betina Garcia.
– Jeg håber og tror, at det bliver flot, men lige nu ligner det en stor mudderklat, siger Mahmoud om byggeriet i Gellerup. Foto: Betina Garcia.
Portene til Gellerup' er tænkt som et vartegn for en ny bydel. Visualisering: JCN Bolig/MOE/Vandkunsten/Transform
Portene til Gellerup’ er tænkt som et vartegn for en ny bydel. Visualisering: JCN Bolig/MOE/Vandkunsten/Transform
Aarhus Kommune bygger kontordomicil til 1.000 medarbejdere. Visualisering: Arkitema.
Aarhus Kommune bygger kontordomicil til 1.000 medarbejdere. Visualisering: Arkitema.
Faciliteter til iværksætteri og loungeområder skal skabe en attraktiv ungdomsby med storbypuls. Visualisering: Sahl Arkitekter.
Faciliteter til iværksætteri og loungeområder skal skabe en attraktiv ungdomsby med storbypuls. Visualisering: Sahl Arkitekter.

Relateret indhold