Her er taget som reparerer sig selv

Ståltage med Optigal-legering har evnen til selv at lukke ridser i tagpladers overflade, lover producent.
Med udviklingen af den nye råvare Optigal kan Metrotile nu levere ståltagplader, der er mere end dobbelt så modstandsdygtige overfor saltvand som tidligere løsninger. Som en sidegevinst "heler" overfladen sig selv, hvis der skulle kommer skrammer eller ridser. Foto: Metrotile A/S.
Med udviklingen af den nye råvare Optigal kan Metrotile nu levere ståltagplader, der er mere end dobbelt så modstandsdygtige overfor saltvand som tidligere løsninger. Som en sidegevinst "heler" overfladen sig selv, hvis der skulle kommer skrammer eller ridser. Foto: Metrotile A/S.

Alting bliver slidt med tiden, men hvad nu hvis et produkt kunne reparere sig selv? ArcelorMittal er en af verdens største stålproducenter, og sammen med Metrotile, der er en global aktør på markedet for ståltage, har de udviklet en stålråvare med navnet Optigal.

Teknisk set er Optigal en legering af zink, aluminium og magnesium, der påføres tagpladerne før den sidste slutfinish, hvor anvendelsen af magnesium til legeringen er en helt ny metode i forhold til tidligere.

Oprindelig opstod idéen ud fra et ønske om at gøre ståltagpladerne endnu mere modstandsdygtige overfor primært påvirkning af saltvand, som jo kan være en udfordring byggerier i specielt kystnære områder.

– Optigal giver således en mindst dobbelt så god beskyttelse mod korrosion som traditionel varmgalvanisering, skriver Metrotile A/S i en pressemeddelelse.

Sidegevinst

Som en bonus har det ifølge den danske forhandler vist sig, at Optigal desuden har en evne til at generere et nyt beskyttelseslag, hvis der skulle kommer ridser i tagpladernes overflade.

– De forskellige beskyttelseslag “vandrer” ganske enkelt hen over de utilsigtede åbne flader, så evt. ridser eller skrammer lukkes igen, skriver Metrotile A/S.

Rent miljømæssigt betyder brugen af magnesium i legeringen i øvrigt, at Optigal – ud over at være en råvare med lang holdbarhed – afgiver 50 procent mindre zink til grundvandet i forhold til for eksempel galvaniseret stål.

– Vi støder ofte på, at vores kunder er lidt skeptiske overfor tage i stål, hvis de bor tæt på vandet eller har et sommerhus. Med Optigal kan vi nu give 40 års garanti, hvilket er længere end alle andre tagleverandører, så mon ikke de fleste skeptikere overgiver sig nu, spørger direktør Thomas Bach fra Metrotile A/S.

Også arkitekterne kræver ekstra tid for at blive overbeviste.

– Men her handler det mere om tradition og vane fra gammel tid, hvor et tag var i tegl eller – til nød – eternit, tror jeg. Her har vi stadig et arbejde, der skal gøres, hvor ikke mindst blandt andet den relativt lave pris sammenholdt med de 40 års garanti gerne skulle tælle ekstra på vores plusside, siger direktøren og tilføjer:

– Som så mange andre med et relativt nyt byggemateriale i Danmark oplever vi da også, at det i begyndelsen er op ad bakke at ændre på folks holdninger. Men med nye typer som Bond Prestige (ACO) med ekstra lyddæmpende bagside, mærker vi tydeligt en stigende efterspørgsel både hos bygherrer, udførende og projekterende efter vores lette tagløsninger.

Her ses opbygningen i Optigal. Illustration: Metrotile A/S.
Her ses opbygningen i Optigal. Illustration: Metrotile A/S.

Relateret indhold