Ingen besøger Dragør uden at bide mærke i bindingsværket og de mange stråtækte huse. Mens turister og andre besøgende slentrer ned gennem de brostensbelagte gader, vandrer blikket hen over de karakteristiske gule facader, der har været et vartegn for Dragør i over 100 år. Byen har sammen med Sønderho på Fanø Danmarksrekorden i antal stråtækte huse i bybilledet.
– Det kræver både politisk vilje og dygtige håndværkere, hvis bygninger skal bevares i den oprindelige byggestil. Jeg er tilhænger af bevarende lokalplaner, men det er lige så vigtigt, at håndværksmestrene holder sig tæt op af de oprindelige løsninger, forklarer 80-årige Ole Storgaard, der i snart 30 år har dyrket en levende interesse for hedengangne byggestile.
Det kræver noget viden om, hvorfor håndværkerne byggede, som de gjorde dengang. Det er nødvendigt, hvis du skal undgå fejl og forkerte materialer.
Claus Ettrup Tømrer
Alene i Dragør er 32 huse fredede. Dragørs håndværkerstand har igennem årtier tilegnet sig de erfaringer, der i dag gør dem i stand til at give bindingsværkshusene den kærlige behandling, som facader og tagkonstruktioner fortjener efter i århundreder at have modstået den stive kuling, der fra tid til anden kommer ind fra Øresund.
Ikke én ret vinkel
Dragør er en skæv by. Her i Københavns baghave på spidsen af Amager er der langt til de tårnhøje glasbygninger, der danner Københavns silhuet. Spørger man byens håndværkere, er svaret det samme. Dragør er skæv. Bogstaveligt talt.
– Alt er skævt på de gamle bygninger. Der er ikke én ret vinkel, så loddestokken kan vi godt lade blive hjemme. Det kræver viden om, hvordan håndværksmestrene byggede i gamle dage. Når intet er i vatter og lod, så kan vi ikke bare buldre derudaf, siger Claus Ettrup, der har arbejdet som tømrer på Dragørs gamle huse siden sin læretid i 1969.
I sommermånederne arbejder Claus Ettrup på en restaurering af Barakgården på Saltholmen, men i foråret var det en stor renovering i Dragør, der fik gavn af Claus’ mangeårige erfaring.
Taget på Dragør Bio ligger i dag solidt og godt, men kort efter nytår var det ved at give op i kampen mod tidens tand. Taget var ganske enkelt ved at falde sammen. Spær og bjælker blev i 1920’erne tilvirket med økse, sav og stemmejern, og det er derfor noget værre makværk at renovere det, fortæller Gert Petersen, på Amager bedre kendt som Murer-Gert.
– Jeg holder meget af opgaver, som den på Dragør Bio. Man føler lidt for bygningen og de små sprossede vinduer. Det er nødvendigt, for en gammel bygning skal også se gammel ud, når vi går derfra, griner Murer-Gert, som var én blandt mange lokale håndværkere, der havde en finger med i renoveringen af Dragør Bio.
Stor renovering
Dragør Bio blev bygget i 1927 og har alle dage haft et genstridigt tag. Selve konstruktionen var fra start underdimensioneret, men på trods af den rådgivende ingeniørs advarsler blev bygningen opført. I 2008 måtte lokale håndværkere udføre småreparationer, og i starten af 2016 var der ingen vej udenom en gennemgribende renovering.
Inge Poulsen ejer bygningen, der huser Dragør Bio. Hun drev selv biografen i 37 år og trak sig først tilbage i 2015, da en biografforening, drevet af frivillige ildsjæle, overtog biografdriften.
Hun kontaktede straks Ole Storgaard, da hun i januar konstaterede, at taget trængte til akut forbedring. Hun havde læst om arkitekten i avisen og ville have Ole med i projektet sammen med en stor gruppe lokale håndværkere.
– Murer-Gert og de andre håndværkere er jo så vant til det, så jeg var ikke i tvivl om, at jeg ville bruge de lokale. De ved lige, hvordan det skal gøres, fortæller Inge Poulsen, som er godt tilfreds med resultatet og det renoverede tag, hvis levetid nu igen er mange årtier.
– Nu er taget lavet efter alle kunstens regler. Håndværkerne var glade for opgaven, og flere har sagt til mig, at det er et imponerende stykke arbejde. Nu kan jeg hver dag nyde resultatet fra mit køkkenvindue, forklarer 73-årige Inge Poulsen.
Bevaring kræver erfaring
Over hele landet står smukke huse med hundredårig historie. Ifølge Ole Storgaard har de alle sammen skæve vinkler, og det er med til at give husene sjæl. Enhver reparation skal derfor foretages med respekt for de byggestile og håndværksmæssige traditioner, som blev benyttet under opførelsen. Det kender håndværkerne alt til i byer som Dragør, Sønderho og andre steder, hvor koncentrationen af bevaringsværdige bygninger er stor.
I Dragør er stort set hele håndværkerstanden vant til at reparere og renovere de gamle huse med de gule facader. Tømrermester Claus Ettrup erkender, at opgaverne på de gamle bygninger kræver en vis portion erfaring:
– Det kræver noget viden om, hvorfor håndværkerne byggede, som de gjorde dengang. Det er nødvendigt, hvis du skal undgå fejl og forkerte materialer. Der findes masser af dygtige håndværkere blandt de yngre generationer, så det er ikke fordi, gamle huse skal have gamle håndværkere, forklarer Claus Ettrup, og bliver suppleret af Murer-Gert:
– Det er vigtigt, at håndværkere får tid til at lave et ordentligt stykke arbejde. I dag går det ofte lidt for hurtigt, og så går nogle af de gamle håndværkstraditioner tabt. Det synes jeg er ærgerligt.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';