Nyt destilleri
- Byggeriets omfang: 4000 kvadratmeter
- Bygherre: Stauning Whisky
- Arkitekt: Loop Architects
- Ingeniør: ÅF
- Bygherrerådgiver: CX1
Mange vil sikkert mene, at man passerer det punkt, hvor kragerne vender, når man kører fra Skjern mod vest. Med marker på begge sider af vejen kun afbrudt af en landejendom hist og her, ligner området så mange andre landlige egne i Danmark.
Det er heller ikke noget imponerende syn, der møder en, når man rammer Stauningvej 38 cirka fem kilometer vest ad den føromtalte retning. Noget bevoksning efterfulgt af en firelænget gård i røde mursten skiller sig ikke meget ud. Det gør beboerne derimod.
Det har været en dynamisk proces. Der har været fire gavle, der har været seks, men konceptet har fra begyndelsen kunnet holde til, at vi legede med det.
Partner Morten Nymann Loop ArchitectsStauning Whisky har fået bygget nyt destilleri på 4000 kvadratmeter.Stauningvej 38 huser en succeshistorie om noget så sjældent som dansk whisky – og ikke mindst dansk whisky i verdensklasse. Stauning Whisky så dagens lys i 2005, da ni bekendte gik sammen om et hobbyprojekt, som siden har udviklet sig ret markant. Det opdager man, hvis man kører omkring 100 meter længere ad Stauningvej.
– Ad omveje kom vi i kontakt med Diageo, der er verdens største spiritusproducent. De ville gerne være en del af det her, siger Simon Skaarup, der er en af de ni stiftere.
Diageo skød 100 millioner kroner ind i det lille destilleri på Stauningvej. Det har manifesteret sig i et nyt byggeri bag den røde gård. Seks sorte og aflange bygninger i forskellige størrelser står side og side med gavle vendt ud mod Stauningvej. Bygningerne udgør rammerne for den massive udvidelse af produktionen, som man forventer at kunne sætter i gang inden for en måned eller to.
Enderne blev begyndelsen
Loop Architects har været arkitekter på det nye destilleri. Partner i Loop Morten Nymann kender Alex Munch fra Stauning Whisky.
– Alex kom for efterhånden nogle år siden, en søndag morgen, og skulle bruge et skitseforslag. Der tegnede vi de her meget karakteristiske gavle, siger Morten Nymann.
Dermed havde man fundet den grundlæggende idé til byggeriet, man netop har indviet.
Hvor mange gavle, der skulle være, og størrelsen på dem, var ikke defineret.
– Det har været en dynamisk proces. Der har været fire gavle, der har været seks, men konceptet har fra begyndelsen kunnet holde til, at vi legede med det, siger Morten Nymann og fortsætter:
– Stauning Whisky har kunnet udvikle og designe det produktion ind i projektet, de ville. Vi skulle nok tegne “huden” omkring det og gøre det flot og lækkert.
Lokal forankring
Hos Stauning Whisky er det lokale vigtigt. Hovedingredienserne er korn og vand. Kornet er fra lokale landmænd, vandet er postevand fra den lokale boring, og placeringen ved Stauning var ikke til at rokke ved.
– Vi skulle finde en passende placering til det nye destilleri. Om det skulle være, hvor vi er nu, i Stauning by eller et tredje sted, vidste vi ikke, men det skulle være i eller omkring Stauning, fortæller Simon Skaarup, som sammen med sine medstiftere endte med at købe mere jord ved det gamle destilleri.
Simon Skaarup har fulgt byggeriet tæt, da han også har fungeret som bygherrerådgiver via sit rådgivende ingeniørfirma CX1, der har til huse i Herning.
Kornet har hidtil været forholdsvis nem at skaffe lokalt i den mængde, der er brug for i den nuværende produktion. Men når de 24 nye pot stills inden for de næste år vil komme op i en produktion på 900.000 liter whisky om året, er det en lidt anden sag. Men det lokale er vigtig for destilleriet. Derfor er det forsat ambitionen, at mest muligt fremover også har rod i det lokale område.
Lokalforankringen tog man til sig hos Loop Architects fra Aarhus.
– Vi har kigget på, hvordan man generelt bygger i Vestjylland. Det er med stålspær, stålplader og træ. Vi har taget de her ret enkle ingredienser og forfinet dem med samme stål på tage som ned ad facaderne og træ i gavlene, sådan at det blev arkitektur og ikke bare en funktion, siger Morten Nymann.
En detalje er i indgangspartierne. Her er nogle af dem beklædt med brændt egetræ. Brændingen konserverer træet, og det er ifølge Morten Nymann en gammel japansk metode. Det er samtidigt en henvisning til produktionen. Whiskytønderne lavet af egetræ er nemlig også brændt indvendigt.
Tagrenderne er væk
Loop har valgt at skrotte en ellers ret almindelig ting ved destilleriet. Bygningerne har ingen tagrender. Regnvandet løber i stedet ned ad bygningernes sider i et dræn i jorden.
– Vi har leget med tingene. Det lyder nok skørt, men det er lidt det samme, som når Stauning Whisky tager noget korn og vand og raffinerer det, siger Morten Nymann.
Vandet løber videre i en nyetableret sø mellem bygningerne og Stauningvej. Søen er en del af produktionen. Der er i perioder stort behov for køling, og til det kan man fremover bruge søen til at lede det opvarmede vand ud i fra destilleriet. Det er et af mange bæredygtighedselementer i Stauning Whiskys nye destilleri. Et andet er, at man lader den gamle gård blive stående til senere brug.
– Man kunne godt bare have fjernet gården, men den skal bruges til noget andet engang i fremtiden. Det skal samtidig være med til at vise, hvad Stauning Whisky engang var, og hvordan det har udviklet sig, siger Morten Nymann.
En tur gennem produktionen
– Byggeriet er selvfølgelig til produktion, men det er i lige så høj grad et showroom. Når man kommer ind i den ene ende, skal man kunne forstå proceslinjen, fra kornet ligger på gulvet for at spire, til det kommer ud som dråber i den anden ende, siger Morten Nymann.
Den tanke var man med på hos whiskyproducenten.
– Til forskel fra så mange andre virksomheder, er vi ikke bare en produktion. Vi er noget mere end det. Vi har mange gæster fra Danmark, men også udlandet, som interesserer sig for whisky og gerne vil se, hvad vi laver, siger Simon Skaarup.
Bygningerne har hver en hovedfunktion. Det har været med til at give de forskellige højder, bredder og længder på de seks bygninger.
– I bygningen, hvor kornet ligger på gulvet, giver det ikke mening at have 20 meter til loftet. Derfor er det den laveste bygning. I en anden bygninger arbejder vi så vertikalt, for der har man nogle høje tanke, som har givet en høj, smal bygning. Der, hvor man gerne vil kigge ind, har vi fjernet facaderne og sat glas ind, så man kan kigge ind i det her gyldne område, der er belyst døgnet rundt, siger Morten Nymann.
Det gyldne område er bygning nummer fem, eller “kronjuvelen”, som Morten Nymann kalder den. Bygningen er der, hvor destilleringen foregår. Her står 24 af de såkaldte pot stills. Egentlig ville det være nok med to store pot stills. Men for at holde fast i kvaliteten, har Stauning Whisky valgt at sætte en masse små produktioner sammen til en større.
– Det er den måde, vi kender, og sådan vi bevare vores kvalitet, siger Simon Skaarup.