Best Practice udvalget:
- – Susanne Renée Grunkin, landskabsarkitekt MDL, kreativ leder og kompetenceleder for bæredygtighed, Arkitema, repræsentant for DL og initiativtager
- – Chanette Ingemann Nielsen, landskabsarkitekt MDL, DGNB-konsulent, tegnestuen Vandkunsten, udpeget af DL
- – Trine Vest Lybech Madsen, landskabsarkitekt MAA, kreativ leder, Arkitema, udpeget af Arkitektforeningen
- – Torben Thisted Jacobsen, landinspektør, markedschef, LE34, formand for Byggesocietetet lokalområde Fyn, udpeget af Byggesocietetet og Praktiserende Landinspektørers Forening
Et landmålergrundlag er et helt nødvendigt element i fysiske planlægningsprocesser.
Når vi fastlægger jordoverfladens tredimensionelle rumlige udstrækning, grænser og ejerforhold, så handler det samtidig om helt basale rettigheder – om nøjagtighed og utvetydighed.
Landmåling er derfor en helt fundamental forudsætning for enhver opstart på bydannelser, byggeri, landskabsbearbejdning, anlæg af veje samt tekniske konstruktioner som broer og øvrige anlæg i landskabet.
Derfor er det afgørende, at alle parter i bygge- og anlægssektoren har en fælles forståelse for, hvad ‘et godt og dækkende landmålergrundlag’ er.
Men det er ikke sådan bare lige. Selv små unøjagtigheder eller misforståelser har gennem tiden medført store konsekvenser.
Når landmålere skal sendes ud i supplerende opmålinger eller når misforståelser medfører fejl i løsninger, så skaber det forsinkelser i bygge- og anlægsprojekter og ekstraregninger kan koste dyrt for bygherre.
Best Practicelisten – en standardiseret bestillingsseddel
For at gøre kommunikationen mellem arkitekter, landskabsarkitekter og landmålere lettere og for at sikre, at vi reelt får det vi efterspørger – og ikke det vi troede vi efterspurgte – så er foreningerne Danske Landskabsarkitekter, Praktiserende Landinspektørers Forening, Arkitektforeningen og Byggesocietet gået sammen i et partnerskab for at udarbejde ‘Best Practicelisten med fælleskrav til landmålergrundlag’.
Reelt kommer listen til at kunne fungere som en slags standardiseret bestillingsseddel og det er en oversigt over, hvordan man skaber det bedste landmålergrundlag for et fremtidigt bygge- eller anlægsprojekt.
‘Ude i marken’ betyder Best Practicelisten med fælleskrav til landmålergrundlag, at alle forudsætninger bliver skabt for, at et fremtidigt projekt støder præcist op til eksisterende forhold, at projektet blandt andet kan opfylde alle normer og krav til tilgængelighed, at der kan blive taget hensyn til bevaringsværdige elementer som træer, søer/ vandhuller og andet, ligesom projektet kan holde sig indenfor lokalplanens krav til terrænbearbejdning.
Fælles forståelse for landmålergrundlagets indhold
Det lyder umiddelbart lige til, men som i alle andre aspekter af arkitektur og landskabsarkitektur er der mange faldgruber, hvis de involverede parter ikke er enige om, hvad der reelt skal leveres i landmålergrundlaget.
Det er de fire foreningers håb, at dokumentet skaber en fælles forståelse for, hvad der er behov for, så rådgivere og landinspektører slipper for at opfinde den dybe tallerken, hver gang der igangsættes et nyt projekt.
Listen er også til gavn for nye tegnestuer, der står overfor at skulle etablere rutiner for samarbejdet med andre aktører i byggeriets værdikæde.
Landinspektørydelser forud for projektering
De ydelser en landinspektør skal levere forud for projektopstart og projektering kan inddeles i fire overordnede temaer, som nu er blevet præciseret utvetydigt i Best Practicelisten.
I koncentreret form handler det om:
1. Projekteringsgrundlag: Forud for projekteringen bør der foreligge et godt projekteringsgrundlag, som forudsætning for et godt projekt – uden overraskelser. Projekteringsgrundlag bør leveres i et åbent filformat som 3D dwg forberedt til et BIM-program, der understøtter openBIM, dvs. gør det muligt at udveksle data i ikke-proprietære formater.
2. Servitut- og ledningsundersøgelse: Derudover bør der bedes om pris på en servitut- og ledningsundersøgelse på matriklen, og den omfatter undersøgelse af eventuelle servitutter og deklarationer, der påhviler grunden. Dette er er et lovkrav og er en ydelse, der skal afklares med bygherren.
3. Krav til nøjagtigheder: Projekteringsgrundlaget er arkitektens og landskabsarkitektens primære grundlag, og bør derfor være så retvisende og præcist som muligt. Ved byggesager med genanvendelse af eksisterende bygninger, bør omfanget af indvendig opmåling også specificeres. Der skal foretages en skelkonstatering, således at de rette og gældende ejendomsgrænser vises på projekteringsplanen.
4. Muligheder for at anvende laserscannere, droner og andre former for teknologi: Der er med laserscannere, droner, terrestrisk fotogrammetri og lignende teknologier mange muligheder for at levere andre data end en traditionel situationsplan. Fra droneopmåling kommer oftest et højopløst luftfoto sammen med en 3D punktsky, der giver mulighed for selv at definere hvor præcist et mål ønskes taget med en punkttæthed på få mm.
Frit tilgængelig Best Practiceliste
‘Best practiceliste – fælleskrav til landmålergrundlag’ er nu de fire foreningers fælles dokument og samarbejdet kan ses som et eksempel på, hvordan det vi kalder faglige grænseflader også kan blive set som faglige mødesteder.
Man kan levende se for sig, hvordan landmåling har spillet en central rolle i renæssancens bydannelser og barokkens havekunst, og det er heller ikke svært at se, hvorfor landmålingens nøjagtighed og utvetydighed er afgørende i nutidens komplekse byudvikling.
I kølvandet på effektiviseringsfordelene af digitaliseringen er det afgørende, at de involverede parter fremskaffer det bedst mulige grundlag for et bygge- og anlægsprojekt, der sikrer os bedst muligt og dermed nedbringer risikoen for, at bygherre spilder tid og penge.
Vi håber, at branchen tager dokumentet til sig, som inspiration til, hvordan vi i fællesskab kan sikre et effektivt samarbejde i denne fase af byggeriet.
Dokumentet kan downloades gratis fra foreningernes hjemmesider eksempelvis her.