Det vakte stor opsigt da en Build-rapport for to år siden konkluderede, at det ikke altid er nødvendigt at etablere en dampspærre, når loftet skal efterisoleres.
Indtil da, var retningslinjen, at en dampspærre skulle indbygges, når der blev udlagt et ekstra lag isolering til en samlet isoleringstykkelse på over 150 mm. For at sikre mod fugtophobning i isoleringen fra utætheder i lofterne i rummene nedenunder.
En betragtelig udgift ved energirenoveringer på loftet. Men nødvendig, lød det fra sagkundskaben.
Build-rapporten var et resultat af årelange praktiske forsøg, og den fastslog, at så længe lofterne i de underliggende rum var ubrudte og tætte – OG når loftsrummet var behørigt ventileret – så forblev isoleringen passende tør, og en dampspærre var derfor ikke nødvendig.
Ingen forskel på papiruld og mineraluld
Samtidig kunne forskerne heller ikke konstatere nogen forskel på papiruld eller sten- og glasuld, når det kom til fugtindholdet i isoleringen.
Et lige så opsigtsvækkende resultat, fordi der gennem årene var opbygget en forståelse af, at papiruld kan transportere fugt og dermed tåle en vis mængde fugt, som isoleringen selv regulerer.
Omvendt var opfattelsen, at sten- og glasuld ville holde på fugten og nemt føre til råd og skimmelproblemer.
Build-rapporten blev derfor mødt med stor tilfredshed blandt isoleringsproducenterne og især af sten- og glasuld.
Læs også: Udelad kun dampspærren, hvis to faktorer er opfyldt
De havde nu eksperternes ord for, at ikke bare var den dyre dampspærre unødvendig – som papiruldsproducenterne med held havde sagt i mange år – men man kunne lige så godt bruge f.eks. Rockwool til opgaven.
Tæt loft og ventileret loftsrum, så kan isoleringsmaterialet frit vælges
Og den opfattelse bakkes op af Teknologisk Institut.
– Kan loftet kategoriseres som et sundt loft, så kan man ud fra Builds nye anbefalinger roligt se bort fra dampspærre og påbegynde efterisoleringen ved at indblæse isoleringsmaterialet lige meget om det er organisk eller uorganisk, siger civilingeniør, ph.d. Thor Hansen fra Teknologisk Institut, som gennemførte Builds undersøgelser.
Ifølge Thor Hansen handler det om, hvorvidt loftet er tæt og sundt.
– Et sundt loft er først og fremmest lufttæt. Det vurderes ud fra, at loftskonstruktionen ikke må have revner, sprækker eller andre utætheder eksempelvis ved loftslemme og installationer såsom lampeudtag eller spots. Derudover skal tagrummet være forskriftsmæssigt ventileret, og der må ikke være synlige tegn på opfugtning eller skimmelsvampevækst.
De nye anbefalinger er ikke praksis i branchen
Med den nye viden havde man hos mineraluldsproducenterne nok set frem til en stor stigning i antallet af efterisoleringer. Den kom dog aldrig.
– Med de nye anbefalinger fra Build kan man i langt flere tilfælde undlade at etablere dampspærre ved efterisolering af lofter. Men de opdaterede konklusioner er endnu ikke blevet praksis i branchen, fortæller Søren Hartmann-Nue, teknisk konsulent hos Rockwool.
– Det er vigtig viden, fordi det i de fleste tilfælde er omstændigt og omkostningsfuldt og dermed er en barriere for energirenoveringen
– De tidligere anbefalinger om efterisolering af tagrum var helt tilbage fra 2013 og medførte desværre en række misforståelser i markedet. Så vi er derfor rigtig glade for, at Build har udsendt nye retningslinjer. Det har nemlig stor betydning for, hvordan branchen og husejerne fremadrettet kan og skal gribe efterisoleringsopgaven an, siger Søren Hartmann-Nue og fortsætter:
– Efterisolering er vigtigt på flere punkter. For den enkelte husejer, fordi det kan betyde en kraftigt reduceret varmeregning og et bedre indeklima. For samfundet, fordi det kan bidrage til en vigtig reduktion af de ca. 20 % af Danmarks samlede CO2-forbrug, der udledes ved drift af bygninger.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';