Partners for Sustainable Real Estate and Construction
- I partnerskabet er indtil videre:
- – AG Gruppen
- – AKF Holding
- – ALFA Development
- – ATP Ejendomme
- – Balder Danmark
- – By & Havn
- – Bygherreforeningen
- – C.W. Obel Ejendomme
- – Dades
- – Danica Ejendomme
- – EjendomDanmark
- – FB Gruppen
- – Kirkbi
- – M. Goldschmidt Holding
- – Nordstern
- – NPV
- – NREP
- – PensionDanmark
- – PFA Ejendomme
- – PKA
- – Planetary Responsibility Foundation
- – Sjælsø Management
- – Tetris
- – Thylander Gruppen
- – Wihlborgs
Danmark er blandt de første lande med CO2-krav i lovgivningen og er et af de lande, der har den største andel af bæredygtighedscertificerede bygninger. Dertil kommer en fælles tolkning af taksonomiforordningen for byggeri og ejendom.
Byggeriets parter har tidligere vist, at de kan stå sammen om den grønne omstilling, og nu knopskyder endnu et partnerskab til fordel for fremtidens bæredygtige byggeri, klimaet, biodiversiteten og verdens svindende mængde råstoffer.
Det nye fællesskab er navngivet ‘Partners for Sustainable Real Estate and Construction’ og er sat i verden for at medlemmerne, der alle er markante spillere i den danske bygherre- og ejendomsudviklingssektor, sammen kan føre deres bæredygtighedsambitioner ud i livet. De vil i fællesskab accelerere en mere bæredygtige udvikling indenfor bygge- og ejendomsbranchen.
Mette Qvist, direktør i Rådet for Bæredygtigt Byggeri (det tidligere Green Building Council), som står bag partnerskabet, siger:
– Vores medlemmer har i over ti år med succes etableret grundlaget for en bæredygtig omstilling på tværs af hele værdikæden. Dette nye investor- og bygherrepartnerskab er det naturlige skridt i samme retning for at løfte hele byggeriet i Danmark, og næste skridt er skalering og udbredelse ud over landets grænser, siger Mette Qvist om partnerskabet, der bl.a. skal være med til at presse på for at skabe den struktur i branchen, som bæredygtig udvikling kræver. Det betyder blandt andet at partnerne vil gå sammen om at få fjernet de barrierer, der er for den nødvendige omstilling.
Fart på – i den rigtige retning
Samtidig skal partnerne i fællesskab hjælpe og skabe incitamenter for resten af værdikæden i en bæredygtig retning. Parallelt med dette, vil partnerskabet også arbejde for at sikre politisk opbakning for en mere ambitiøs tilgang.
– Vi er som investorer og bygherrer den første del af værdikæden. Vi har derfor et stort ansvar for både at trykke på speederen, og samtidig sikre, at vi kører i den rigtige retning. Bæredygtighed er ikke noget, vi kan løse hver for sig. Det er en fælles opgave, som klares mere effektivt i fællesskab med andre ambitiøse partnere, udtaler Anne Skovbro, direktør i By & Havn og næstforperson i Rådet for Bæredygtigt Byggeri.
Læs også: Bæredygtighedens fanebærer skifter navn
Verdensmester i grønne løsninger
I partnerskabet deltager en gruppe af de personer, som har allermest beslutningskraft blandt de danske bygherrer og ejendomsinvestorer. Sammen forpligter de sig til at sikre, at Danmark kun får én standard for bæredygtighed, at de bæredygtige ambitioner bliver til reel handling og at de fortsat vil fragte både bæredygtige materialer, viden og erfaringer videre til udlandet.
Målet er, at Danmark bliver verdensmester i at levere grønne løsninger.
– Når vi laver forretninger i udlandet, er et af de allerbedste kort den danske bygge- og ejendomsbranche har på hånden, evnen til at bygge og drifte mere bæredygtigt end andre. Det er en central del af vores værdiskabelse i dag og forventeligt endnu mere i fremtiden. Sektorens eksport af grønne løsninger, skal være med til at gøre resten af verdens byggeri mere bæredygtigt og skabe Danmarks næste eksporteventyr. Derfor skal vi sikre os, at vi altid er foran, siger Mikkel Bülow-Lehnsby, co-founder og bestyrelsesformand i NREP samt bestyrelsesformand i Rådet for Bæredygtigt Byggeri