Om undersøgelsen
- Undersøgelsen er udarbejdet af YouGov på vegne af Schneider Electric Danmark.
- Den omfatter et repræsentativt udsnit af den danske befolkning med enten en andels- eller ejerbolig og i alderen 18+.
- Spørgeskemaundersøgelsen omfatter i alt 1225 respondenter, som er tilfældigt udvalgt på tværs af blandt andet køn, alder og geografi, således at undersøgelsen afspejlerbefolkningssammensætningen på disse parametre.
Da Folketinget i 2020 vedtog en klimalov, forpligtede politikerne sig til at reducere landets samlede udledning af CO2 med 70 procent i 2030 og at gøre Danmark CO2-neutral i 2050. I den forbindelse pegede en række miljøeksperter på, at målene kun kan nås via en grøn omstilling på transportområdet, flere vindmøller og en større grad af energioptimering i danskernes private hjem.
Den tredje del af ligningen har dog ikke lyse udsigter, oplyser Schneider Electric på baggrund af en ny undersøgelse.
Mange overser energisparepotentialet
Hvad angår status på danskernes vilje til at spare på energien i privatboligen er der svar at hente i en spørgeskemaundersøgelse fra analysebureauet YouGov på vegne af Schneider Electric, der er specialist i energioptimering.
Undersøgelsen er gennemført én gang årligt siden 2019, og de spritnye resultater er nedslående læsning, idet 29 procent af danskeboligejere finder muligheden for at spare på energien i privatboligen irrelevant.
– Skal Danmark kunne nå sit mål, er der brug for en grøn omstilling på tværs af samfundet. Derfor duer det simpelthen ikke, at så mange danskere ikke beskæftiger sig med energioptimering i eget hjem. Tiden er løbet fra at forlade sig på, at politikere og virksomheder alene løser problemerne. Den enkelte borger er i høj grad nødt til også at yde en indsats for klimaet, lyder opråbet fra VicePresident hos Schneider Electric Danmark, Thomas Andersen.
Ingen fremgang på tre år
De seneste tre år er temperaturen blevet taget på danskernes vaner og præferencer i forhold til energioptimering. Men der er tale om stilstand, da andelen af danskere, der ikke finder energirenovering i privaten relevant, har ligget støt omkring en tredjedel i hele perioden.
I 2019 var tallet 29 procent, i 2020 lå det på 31 procent og i 2021 altså igen på 29 procent.
– Det seneste år har verden med god grund primært beskæftiget sig med Covid-19. Tilbage står vi stadigvæk med vores øvrige udfordringer. Klimakrisen er virkelig, og den er vi alle sammen nødt til at forholde os til, uanset hvor vi bor. Vi ved, at bygninger står for omkring 40 procent af det samlede energiforbrug i EU, og derfor har vores private hjem et enormt potentiale i forhold til at nedbringe CO2-udledningen, siger Thomas Andersen.
På spørgsmålet: I hvilken grad anser du energioptimering i ditprivate hjem som relevant for dig?, lyder danskernes svar:
Slet ikke 7 procent
I mindre grad 22 procent
I nogen grad 33 procent
I høj grad 21 procent
I meget høj grad 13 procent
Ved ikke 3 procent