Historisk rokoko-palæ klæder om

Designmuseum Danmark har til huse i et af landets fineste 1700-tals palæer, det gamle "Frederiks Hospital", som netop nu renoveres fra yderst til inderst.
3000 kvm. marmorgulve er taget op, der er lagt ny gulvvarme, mens nye og originale marmorfliser lægges igen.
3000 kvm. marmorgulve er taget op, der er lagt ny gulvvarme, mens nye og originale marmorfliser lægges igen.

Renoveringen støttes af:

  • Aa. og J. Louis-Hansens Fond
  • A.P. Møller Fonden
  • Augustinus Fonden
  • C.L. Davids Fond og Samling
  • Annie&Otto Johs. Detlefs’Fonde
  • VILLUM FONDEN

I det gamle Kongelige Frederiks Hospital har Design Museum Danmark til huse. I en af Københavns fineste rokokobygninger. Bygget i 1757, og senere ombygget til at huse designmuseet, som flyttede ind i 1926.

Ombygningen den gang stod nogle af tidens bedste arkitekter for; Kaare Klint og Ivar Bentsen. Her har især Kaare Klint stor indflydelse på bygningen – og omvendt. Han indretter museet og tegner alt inventar i slutningen af 1920’erne.

Kendt som dansk møbelkunsts grand old man, har han afgørende betydning for dansk design. Kaare Klint både underviser, arbejder og bor på museet. Og med museet som afsæt er han læremester for en stribe af de mest kendte danske arkitekter og formgivere i det 20. århundrede.

Nedslidt efter 100 år travle år

Men det næsten 100 år gamle museum har længe trængt til en kærlig hånd. Det er derfor under grundig renovering udvendigt som indvendigt.

Pladsen, gitterport og bygningens facader er blevet fornyet. Palæbygningernes historiske 1700-tals frontoner samt sandstensudsmykninger på bygningens ydre og facader, som er af gotlandsk sandsten, er blevet nyhugget og restaureret.

De gamle 1700-tals sandstens-facader er blevet renoveret og fornyet.
De gamle 1700-tals sandstens-facader er blevet renoveret og fornyet.

Indvendigt har renoveringen især koncentreret sig om en omfattende omlægning af den historiske varmekælder. Med opgravning og sikring af fundamentet og udskiftning af det historiske dampbaserede gulvvarmesystem fra 1920’erne til nyt moderne og langt mere energivenligt varmesystem.

Måtte næsten fraflytte på grund af dårlige gulve

Det næsten 3.000 kvadratmeter gulve har i årtier voldt problemer. De bevæger sig og har været tæt på at tvinge museet til at fraflytte den fredede bygning.

Alle fliser i det fredede gulv blev etableret som del af Kaare Klints store transformationsprojekt i 1920’erne. Der er derfor blevet taget op og genlagt efter alle hans tegninger og opmålinger, som den dag i dag findes i museets arkiv.

Til at udføre renoveringen har man skulle bruge håndværkere med erfaring i at arbejde med gamle bygninger og nye byggetekniker. Som murerformand Svend Matthisen og hans team fra Einar Kornerup A/S, der står for renoveringen af gulvene.

Nye gulvopbygning, nye materialer

– Da fliserne oprindeligt blev lagt, anvendte man en teknik, som desværre har skabt hulrum under fliserne. Det betyder, at flere af fliserne er knækkede, fortæller Svend Matthisen.

– I dag fuldklæber vi fliserne med en naturstensklæber fra Ardex, der sikrer, at flisen hæfter ordentligt på underlaget. Og selvfølgelig på et mere plan underlag.

Marmorfliserne på i alt 3.000 kvm gulv har løsnet sig og flere fliser er revnede. Alle fliser skal derfor tages op, der skal etableres nyt gulvvarmeanlæg og de marmorfliser, der ikke er gået i stykker, skal lægges ned igen.

Også malerfirmaet Hansen & Hvidtfeldt har været i “kaldt ind”. Her er man specialister i gamle bygninger, og firmaet har været med at renovere større historiske projekter som Christiansborg og Amalienborg slot.

Her skal de skal male alle lofter og designmuseets i alt 250 vinduer. Men malerne er også stødt på anderledes problematikker i palæbygningerne.

Fiberarmeret spartelmasse i loftet

– Udfordringen har bl.a. været, at vi ikke kunne anvende et armeringsnet i loftet, fortæller malermester Mogens Hvidtfeldt.

Armeringsnet i loftet var forbudt - så en ny teknik med fiberforstærket Ardex-spartelmasse måtte tages i brug.
Armeringsnet i loftet var forbudt – så en ny teknik med fiberforstærket Ardex-spartelmasse måtte tages i brug.

Hans team måtte derfor ty til en ny teknik, de ikke havde prøvet før.

– I stedet kunne vi bruge en fiberforstærket spartelmasse. Den spartler vi så med, inden vi maler, for at minimere risikoen for, at der kommer revner eller krakeleringer i fremtiden.

Museet genåbner primo 2022 med en komplet relancering og modernisering af alle museets udstillinger og publikumsområder, som vil forny hele gæsteoplevelsen på museet.

Læs mere om den historiske bygning, byggeprocessen og hele renoveringen her.

Relateret indhold