Altaner er i de senere år vokset frem på rigtig mange facader i København. Det stigende antal altaner er en af tidens mest markante forandringer af byen. I de nye byområder har næsten samtlige boliger store altaner, og i brokvartererne knopskyder altaner på facader mod både gården og gaden. Altanerne giver byens beboere et nyt, rekreativt uderum og forlænger boligens private rum ud i det offentlige rum. Men hvad gør altanlivet ved beboernes boligliv, naboskab, fællesskab og ved byens liv?
Det har en gruppe forskere på instituttet BUILD på Aalborg Universitet undersøgt og beskrevet i en rapport, som bygger på undersøgelser i tre københavnske ejendomme i henholdsvis Nørrebro, Vesterbro og Nordhavn i somrene 2019 og 2020.
Debat om altanernes påvirkning
Både fagfolk og byboere har igennem de senere år debatteret konsekvenserne af de mange nye altaner i København. Holdningerne til altaner er mange og stærke, men formålet med forskernes undersøgelser er at skabe et mere nuanceret og dybdegående indblik i, hvordan altaner bruges, og hvordan de forandrer og afspejler livet i byen.
– Altanen er for nogen at sammenligne med en forhave, hvor man hilser på naboen over hækken og lige holder øje med, om græsset er klippet, og hvor stor en bil, der holder i garagen. For andre er den snarere en urban miniudgave af baghaven – et privat uderum, hvor man opretholder anonymiteten, også selvom man måske kan høres og ses af andre. For andre igen er den snarere en privat niche i byens eller gårdens fællesrum, hvor man tager del i det fælles rum om end lidt tilbagetrukket. Altanerne både forandrer – og afspejler en forandring i blikket på byen, siger Marie Stender, seniorforsker ved BUILD på Aalborg Universitet.
En bæredygtig boligform
Undersøgelsen peger også på, at en ejendoms sociale sammensætning spiller ind, ligesom altanernes rumlige kontekst, størrelse, udformning og placering også er medskaber af de sociale relationer. Desuden er altanernes udbredelse et forholdsvist nyt fænomen, og de sociale normer, der knyttes hertil, er stadig til forhandling. Med de mange nye altaner, der opsættes på ældre ejendomme, er altankulturen endnu i sin vorden.
– Altaner er kommet for at blive, men udformning og placering har stor betydning for, hvordan de indgår i og sætter præg på byens sociale liv. Som forskningsprojektet har vist kan altaner bringe mange gode ting med sig i form af lys, luft, udsigt, et pauserum, og en platform for at nyde byen lidt på afstand. I nogle tilfælde giver de endda også positiv kontakt til naboer. Hvis det kan få flere til at vælge at bo i en etagebolig i den tætte by, frem for et hus med have, kan altaner måske endda bidrage til en mere bæredygtig boligform, pointerer Marie Stender.
