Forskere fra Aarhus Universitet er med i et nyt EU-finansieret forskningsprojekt kaldet Reconcile, der har til formål at undersøge, hvordan man kan mindske energianvendelsen i offentlige bygningeri forhold til drift, renovering og nybyggeri.
Projektet er støttet af EU’s Interreg ØKS-pulje, der bevilger økonomisk støtte til tværnationale projekter i Øresund-Kattegat-Skagerrak-regionen, og involverer norske, svenske og danske universiteter og kommuner. Projektet har et budget på i alt 27,3 millioner kroner.
Lund Universitet træder frem som leder af projektet, mens de danske aktører er Aarhus Kommune og Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet. Professor Lars Vabbersgaard Andersen, som leder den danske indsats i Reconcile, siger:
– I projektet adresserer vi to problemstillinger: Den energi man bruger i drift, og den energi man bruger, når man opfører eller renoverer bygninger – den indbyggede energi. For man er nødt til at sikre, at produktionen af materialerne og opførelse af bygningen ikke kræver ekstra ressourcer, end man efterfølgende sparer på driften. Det er en energimæssig belastning at rive noget gammelt ned og bygge noget nyt op, og der undersøger vi, hvor det kan svare sig at lægge ressourcerne, for at det bliver mest energieffektivt, forklarer han.
Projektet skal derudover undersøge fordele og ulemper med energivenlige og lette konstruktioner, som kan benyttes til renovering eller nybyggeri. Her er eksempelvis træ i fokus som et materiale, som Sverige og Norge har langt større tradition for at anvende end Danmark.
Dansk skole giver erfaringer
En af tematikkerne i Reconcile er at undersøge, hvordan kommunale bygninger bliver brugt i forhold til den brug, som den var designet til energimæssigt, eller om brugstendenserne viser sig at være anderledes.
Erfaringsudvekslingen landene imellem er en central tilgang i projektet. Fra dansk side indgår opførelsen af en skole i Aarhus Kommune som et konkret eksempel på, at energiforbruget kunne nedbringes markant ved at indregulere installationerne i løbet af det første år efter ibrugtagning af bygningen.
Hypotesen er, at der kan høstes lavthængende frugter ved at lave tilsvarende systematiske energitiltag i andre nye og eksisterende offentlige bygninger.
– Vi har fokus på, at vores løsninger er baseret på helhedsvurderinger ud fra energiforbrug og miljøbelastning. Gennem tæt dialog med kommunerne bliver vi klogere på deres nuværende energiniveau i drift, hvordan de håndterer nybyggeri og renovering, hvilke tanker de har om at anvende alternative materialer som eksempelvis træ, og hvordan det effektueres gennem politikker og handleplaner, siger Lars Vabbersgaard Andersen.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';