Mette var den første kvindelige gulvlægger: – Kvinder skal ikke have særbehandling

Mette Konggård Iversen er 37 år og var den første kvindelige gulvlægger med svendebrev, da hun blev udlært i 2003. Hun mener, kvinder og mænd skal behandles lige i branchen.
Mette Konggård Iversen har skiftet gulvlæggerjobbet ud med et konsulentjob hos ARDEX. Hun er drevet af at opfylde kundernes behov og ønsker. Foto: Louise Gregersen
Mette Konggård Iversen har skiftet gulvlæggerjobbet ud med et konsulentjob hos ARDEX. Hun er drevet af at opfylde kundernes behov og ønsker. Foto: Louise Gregersen

HERLEV: Der er sket lidt, siden Mette Konggård Iversen trak i arbejdsbukserne første gang i 1999.

Nu har hun byttet knap 20 år som selvstændig gulvlægger ud med et konsulentjob hos ARDEX i Herlev, hvor hun bruger sin erfaring som teknisk salgskonsulent.

– Jeg har født tre børn og arbejdet hver eneste dag, for det skal man som selvstændig, så jeg følte, jeg var nødt til at passe på mig selv og min krop. Så da denne her mulighed for et konsulentjob opstod, så følte jeg mig vildt beæret, fortæller Mette Konggård Iversen.

Hun har dog ikke lagt arbejdstøjet helt på hylden. For når hun skal vejlede kunderne om gulv- og vægprodukter, tager hun gerne ud på byggepladserne.

– Jeg kan bruge mine tyve års erfaring ude fra branchen til at hjælpe vores kunder. Jeg ved, hvordan de har det, for jeg har selv været der i mange år. Jeg kan rigtig godt lide, at jeg kan give min erfaring videre, siger hun.

Allerede som barn blev Mette Konggård Iversen ret fascineret af gulvbranchen. Hendes far havde et gulvfirma, og derfor var hun ofte med på arbejde. Det ledte hende samme vej, da hun skulle vælge uddannelse.

– Jeg havde problemer med læsning i folkeskolen. Jeg var ikke god til det, og jeg var ret glad for den ånd, der var i gulvfirmaet, hvor en spade var en spade, så derfor valgte jeg den vej fortæller hun.

I 2003 blev hun udlært fra gulvskolen i Viborg, og dengang fik hun at vide, at hun var den første kvindelige gulvlægger med svendebrev.

For Mette Konggård Iversen blomstrede begejstringen fortsat for faget.

– Det var ikke kun håndværket, jeg godt kunne lide. Fordi jeg var i et mindre firma, kom jeg også med ud på besigtigelse hos kunderne, så derfor lærte jeg at aflæse kundernes behov og at følge vores opgaver fra start til slut, fortæller hun.

For seks år siden fik hun mere ansvar i sin fars og hendes firma, og det afstedkom også en del mere arbejde. Men som Mette Konggård Iversen beskriver det, gav det hende bare endnu mere mod til at give arbejdet en ekstra skalle.

– Jeg følte mig meget privilegeret at arbejde sammen med min far. Det er ikke mange, der får lov at prøve det, siger hun.

Men det var tanken om at holde lidt længere på arbejdsmarkedet, der fik Mette Konggård Iversen til at overveje, om der kunne findes et mindre fysisk krævende job, hvor hun kunne bruge sine kompetencer.

– Jeg er nok ret stædigt anlagt. Jeg var aldrig syg, og mine graviditeter var aldrig en sygdom. Jeg arbejdede lige til det sidste, før jeg fødte. Men jeg følte også, at jeg havde et ansvar for at passe på mig selv, siger hun, om vejen til ARDEX.

Hvilke udfordringer har du oplevet undervejs i din branche?

– Jeg synes altid, jeg har haft respekten fra mine kolleger, og det er måske også, fordi jeg har haft respekt for dem. Det kan også være, fordi jeg var i et mindre firma, og det er ikke sikkert, jeg havde oplevet det samme, hvis jeg arbejdede på en stor byggeplads.

– Jeg synes ikke, jeg har mødt udfordringer, men jeg har fået øje på nogle forskelle. Vi har en fysik, der gør, at vi ikke kan det samme som mændene. Men til gengæld tænker vi måske mere forud, hvilket kan være en fordel.

– Jeg er meget struktureret, og jeg tænker meget over, hvilke situationer, jeg kan komme i. Så derfor er jeg sjældent kørt flere gange, fordi jeg har glemt noget, og det giver jo mindre spildtid. Der tror jeg mænd tænker lidt anderledes. De kan noget andet.

Hvad synes du bedst om i dit job?

– Det, jeg rigtig godt kan lide, er også noget af det, jeg føler, jeg er god til. For det er fedt at kunne læse kunderne, og se deres behov. Det handler for mig om at gøre kunderne tilfredse, både ved at opfylde deres ønsker men også ved at være bevidst om, at man træder ind i et privat hjem, når man udfører opgaver.

– Jeg kan rigtig godt lide, at gulvbranchen er så lille, som den er. Vi kender hinanden i branchen, og vi har et godt sammenhold. Selvfølgelig er der konkurrence, for der er jo en business, der skal køre, men jeg synes, vi er gode til at sparre med hinanden.

Hvad driver dig?

– Jeg synes, det fedeste er at opnå det, som kunderne ønsker i samarbejde med kunderne. Og så kan jeg godt lide, at jeg stadig har mulighed for at trække i arbejdstøjet, når jeg skal ud og hjælpe kunderne.

Set i lyset af at man efterspørger flere kvinder i byggebranchen, hvad tror du så, man kan gøre for at tiltrække flere?

– Man skal selvfølgelig åbne mulighederne for, at kvinder også kan være der. Det gælder både at tage kvindelige lærlinge og generelt i den måde, man opfører sig på, med at man skal tale ordentligt til hinanden. Men jeg tror også, man skal have et særligt sind for at kunne begå sig i byggebranchen.

Hvordan ser fremtiden ud for kvinder i byggebranchen, som du ser det?

– Jeg tror, der er ved at komme flere kvinder i branchen, og det handler også om, at der er begyndt at være lige muligheder for mænd og kvinder i forhold til barsel. Vi kvinder skal ikke have særbehandling. Vi skal heller ikke ansættes, fordi vi er kvinder, men vi skal ansættes på grund af vores kompetencer.

Tænker du nogensinde over, at du måske har været med til at inspirere andre kvinder til at gå samme vej, fordi du gik foran som den første kvindelige gulvlægger?

– Jeg tænker ikke rigtig over, at jeg måske har banet vejen for nogen, men jeg håber da, at flere kvinder får øjnene op for branchen.

Mette Konggård Iversen kommer stadig ud på byggepladserne, når hun skal ud og give kunderne råd og vejledning. Foto: Louise Gregersen
Mette Konggård Iversen kommer stadig ud på byggepladserne, når hun skal ud og give kunderne råd og vejledning. Foto: Louise Gregersen

Relateret indhold