De er vigtigt at sætte sig ind i, hvordan man skal bygge med det materiale, man anvender. Det gælder uanset, hvilket materiale man bygger med. Så enkelt lyder rådet fra Teknologisk Institut med særlig tanke på de udfordringer, der for nylig er set med opfugtning af CLT.
Træ som byggemateriale har stor opmærksomhed i byggebranchen i øjeblikket, hvilket mange finder positivt, da træ har mange gode egenskaber. Selvom det ikke er nyt at bygge med træ, så er det nyt, at flere og flere kigger i den retning.
Peder Fynholm er souschef på Teknologisk Institut og arbejder til daglig med træ i byggeriet. I slipstrømmen af den seneste tids skriverier om opfugtet CLT med dertilhørende risiko for skimmel og revnedannelse i konstruktionen, ønsker han at understrege en vigtig pointe.
– Hvis man ønsker at bygge mere med træ, og for eksempel anvende træ som en bærende del af konstruktionen, så kan man ikke bygge, som man plejer, men man skal sætte sig ind i, hvordan træ som materiale fungerer. Der er ikke noget nyt i at træ optager fugt og bevæger sig som følge af fugtændringer. Det er derfor ikke muligt at sidestille forskellige byggematerialer med hinanden uden at tage højde for materialernes forskellige egenskaber. Derfor er det vigtigt, at for eksempel regnvand ledes væk fra træoverfladerne, så træet ikke suger unødig fugt, og selvfølgelig, at vådt træ ikke inddækkes i for eksempel gipsplader, siger Peder Fynholm.
Planlægning og materialekendskab
En god planlægning af byggeriet er derfor vigtig, når der bygges med fugtfølsomme materialer som træ. Man skal også kende forskel på forskellige produkters fugtfølsomhed og muligheden for at beskytte konstruktionerne under opførelsen.
– Det er vigtigt, at vi husker på at holde træet tørt, mens vi bygger, så undgår vi en masse dårlige eksempler og slipper for at betale en masse unødvendige lærepenge. Det kan være en god ide at søge råd og vejledning, hvis man ikke har den nødvendige erfaring med at anvende for eksempel CLT. Og så skal man huske, at der er nogle forhold, som vi ikke kan ændre på. For eksempel at træ vil bevæge sig som følge af ændringer i luftens fugtighed. Der vil altså komme revner i CLT uafhængigt af, om det har været utilsigtet opfugtet i byggeperioden eller ej, det forhold kan vi ikke ændre på, men vi kan sørge for, at revnedannelsen ikke får indflydelse på for eksempel konstruktionens lufttæthed, og at det ikke kommer som nogen overraskelse for de involverede parter, at der kommer revner i CLT-elementer over tid, slutter Peder Fynholm.