Beløbsordningen er en stopklods for væksten

Mads Graves. Pressefoto.
Mads Graves. Pressefoto.

En dansk smedevirksomhed, der ikke kan rekruttere den nødvendige arbejdskraft her i landet og derfor vælger at se mod Ukraine, skal betale sine ukrainske smede mindst 418.000 kroner om året. Det dikterer beløbsordningen. En politisk aftale som Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti har stået i spidsen for.

For virksomheden betyder det, at ejeren er nødt til at betale sine nye smede 217 kroner i timen fra den første dag, de sætter fod i virksomheden. Det er 23 kroner mere, end han i dag betaler sine danske smede, som allerede får væsentligt over mindstelønnen. I den konkrete virksomhed har de ansatte forståelse for situationen.

Den samme forståelse kan han dog ikke forvente at møde på markedet. Hans varer bliver dyrere af den efterhånden markante omkostning til lønninger og så ser kunderne sig om efter billigere alternativer. Særligt ved produkter til eksport bliver en virksomhed hurtigt sårbar, når de er for tunge på lønomkostninger.

Beløbsordningen er i dag den største ordning, der giver danske virksomheder muligheder for at rekruttere arbejdskraft udenfor EU. Alligevel arbejder kun 6.000 udlændinge i Danmark via ordningen. Det lave antal kunne skyldes, at mange virksomheder helt mister interessen og opgiver, når de ser beløbets størrelse.

Smedevirksomheden befinder sig i den situation, som så mange andre danske virksomheder, at de ikke kan rekruttere den nødvendige arbejdskraft her i landet. Også bare det at rekruttere indenfor EU er begyndt at knibe. Mange metalvirksomheder kan ikke få flere smede eller industriteknikere og må derfor sige nej til ordrer. Det er desværre en ret effektiv stopklods for væksten.

Senest er flere erhvervsorganisationer gået i fælles front for at få beløbsordningens grænse sænket fra 418.000 kr. til 325.000 kr. Det budskab bakker Arbejdsgiverne klart op om. Som et værn mod dumping kunne beløbsordningen give god mening ? men med et væsentlig lavere beløb.

Relateret indhold