Knap 1,3 mia. kroner.
Så mange penge skal kommunerne med de aktuelle energipriser afsætte ekstra på de årlige budgetter til at dække energiforbruget i bygningsmassen.
Det viser en ny udregning foretaget for Synergi, som tager udgangspunkt i kommunale bygningers energimærker.
Her viser det sig, at 7 ud af 10 bygninger har et dårligt energimærke (D-G). En bygning med energimærket G bruger således ca. 10 gange så meget energi som en tilsvarende bygning med energimærke A, og derfor rammer energikrisen kommunernes økonomi hårdt – og altså med en ekstraregning på over en 1 mia. kroner, som formand for Synergi, Bendt Bendtsen, mener kunne have været væsentligt lavere med mere energivenlige bygninger:
– Vi har længe inden energikrisen forsøgt at få politikerne til at tage ansvar for deres egne bygninger og stille krav til energieffektiviteten. Både fordi det er godt for klimaet, og allerede inden krisen var en rigtig god investering. Desværre har forslaget ikke kunnet mønstre et politisk flertal bag, og derfor rammer energikrisen mange kommuner ekstra hårdt, mener han.
Staten bør bidrage med finansiering og krav
Sidste år diskuterede Folketinget et beslutningsforslag om, at kommunerne hvert år skal energirenovere tre procent af deres bygningsmasse uden at kunne samle de nødvendige mandater.
Udspillet flugter dog med et forslag til et opdateret EU-direktiv for energieffektivitet, der ventes endeligt vedtaget næste år.
Derfor bliver energirenoveringskrav til kommunerne formentlig alligevel en realitet, vurderer Bendt Bendtsen:
– Det bedste havde jo været, hvis vi i Danmark havde udvist rettidig omhu, stillet renoveringskrav og allerede var godt i gang med at høste gevinsterne af en grønnere bygningsmasse. Det er vigtigt at huske på, at der ikke er tale om at kaste penge ned i et sort hul. Energirenoveringer er særligt med de nuværende energipriser en særdeles rentabel investering med kort tilbagebetalingstid, der på få år frigiver millioner af kroner, som for eksempel kan bruges på bedre skoler og plejehjem i stedet for på gas og el, siger han og mener, at ansvaret for at sikre grønne kommunale bygninger både er en fælles opgave for lands- og lokalpolitikere:
– Jeg har selv været kommunalpolitiker og ved, at det ikke er nogen let opgave at få et kommunalt budget til at hænge sammen. Men vejen til energieffektive kommunale bygninger går både gennem en højere prioritering i kommunerne og en større åbenhed for at få det til at ske fra statens side. Staten bør bidrage både med ekstra finansiering og konkrete energisparekrav. Jo før jo bedre.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';