Vi befinder os på en slagmark, og vi er ved at tabe. Alt for få unge vælger en erhvervsuddannelse, og det skal vi have vendt. Ellers risikerer manglen på kvalificeret arbejdskraft at bremse væksten og koste samfundet dyrt.
Så vi må lægge en ny strategi. For når unge vælger ungdomsuddannelse, spiller meget andet ind, end hvad de fagligt interesserer sig for. Ofte vil de gerne vælge noget, hvor de kan følges med deres kammerater, og hvor de ikke afskærer sig fra noget – altså et valg, hvor de reelt kan udskyde beslutningen om, hvad de egentlig vil være. Og så skeler de sikkert også lidt til, hvor der er flest fester.
For 73 procent af en årgang falder valget så på gymnasiet. Det scorer nemlig højt på alle disse punkter. Erhvervsskolerne kan derimod ikke være med i samme grad. Her vælger man nemlig med det samme, hvad man gerne vil være. Der er færre, de kender i forvejen fra folkeskolen, og der er sikkert også færre fester. De kommer også hurtigt tættere på arbejdsmarkedet og bliver mødt med de krav og forventninger, der følger heraf. Kort sagt mindre fest og mere alvor – det er sværere at sælge til en 16-årig.
Fokus på fordelene
Vi er nødt til at forstå, at det også er på sådanne præmisser, at slaget om de unge bliver udkæmpet. At kunne forblive barn lidt endnu, udskyde beslutninger og følges med de andre, skal man ikke undervurdere betydningen af. De unges Interesser, hvilket image, der er forbundet med en karriereretning, og hvad ens forældre har smag for, har selvfølgelig også stor betydning. Når jeg særligt lægger fokus på det sociale, er det fordi, at vi her reelt kan gøre noget.
Hvis unge kan noget med både hænder og hoved, må det i hvert fald ikke være mangel på fester, kammerater og socialt liv, der holder dem væk fra en erhvervsuddannelse. Eksempelvis kunne vi lave kollegier for unge under erhvervsuddannelse, der er ude i praktik i tyndt befolkede områder, men hvor der er meget industri. Det ville gøre det mere tillokkende at tage en erhvervsuddannelse i mange landsdele, hvis man i højere grad kunne blive en del af et miljø med andre unge gennem hele uddannelsen. I øvrigt er det rigtig smart de steder i landet, hvor man har oprettet campus-miljøer. Altså steder hvor der tilbydes erhvervsuddannelse, gymnasie og handelsskole på samme adresse.
Vi skal være bedre til at opveje de mindre, men alligevel afgørende ulemper, der koster erhvervsuddannelserne elever. Så vi lettere kan sælge de klare fordele. Så som at man med en erhvervsuddannelse – eksempelvis som smed eller industriteknikker – er sikker på beskæftigelse i mange år frem og kan vælge og vrage mellem arbejdsgivere, da Danmark om få år kommer til at mangle en hulens masse faglærte. Eller at man har god mulighed for at starte som selvstændig og blive herre i eget hus eller læse videre senere. Det kan vi godt sælge til en del flere unge, hvis vi ikke starter med at spænde ben for os selv.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';