Tekniske installationer og samarbejde skal på dagsordenen

CTS-Konferencen stiller bl.a. skarpt på, at lovgivning, aftalegrundlag og paradigmer ikke tager højde for moderne bygningsdesign med komplekse tekniske installationer.
CTS-konferencen 2016 afholdes både i Aarhus og København.
CTS-konferencen 2016 afholdes både i Aarhus og København.

I anledning af efterårets CTS-konferencer i Aarhus og København har Dagens Byggeri talt med Michael Rosleff, Nordic Region Sales Director hos Trend Control Systems, der sponsorerer CTS-Konferencen 2016.

Hvorfor overhovedet sætte fokus på området nu?

“Vi ser generelt, at byggeprocesser, materialer og teknologier er under kraftig forandring. Kravene til indeklimaet er i fokus som aldrig før, og moderne bygninger designes og konstrueres allerede i dag i mange tilfælde til at leve op til de skrappe 2020 krav på energiområdet. Byggebranchen befinder sig med andre ord i en helt anden verden, og er bundet op på nogle helt andre lovgivningsmæssige rammer og samfundsmæssige krav, end tilfældet var for 24 år siden, da AB92 trådte i kraft. Det betyder også, at vi ser nogle helt andre målestokke for kvalitetsbyggeri, end vi gjorde tidligere.”

Hvad har ændret sig?

“Et resultat af udviklingen er blandt andet, at de komplekse tekniske installationer i stadig højere grad er med til at definere og præge selve bygningsdesignet. Moderne bygninger har i dag i mange tilfælde karakter af højteknologiske, computerstyrede helheder, der skal sikre en optimal balance af komfort, brugeroplevelse, energibesparelser, driftsmæssig fleksibilitet og totaløkonomiske fordele. Det stiller nogle helt specielle krav til processer, samarbejde og kvalitetskontrol. Der skal for eksempel tages højde for de tekniske bygningsinstallationer meget tidligere i projekteringen og planlægningen, end vi har været vant til. Det stiller krav til, at man involverer de respektive faggrupper på andre tidspunkter – og måske i andre sammenhænge – end tidligere.”

Hvad mener du, er årsagen til udfordringerne?

“Først og fremmest er verden blevet noget mere kompleks, end den var, da AB92 blev indført som grundlæggende paradigme i byggebranchen. Og det er i sig selv en udfordring, da AB92 primært tager højde for håndtering af de mere traditionelle konstruktionsfag, hvor for eksempel afleveringer baseret på visuel mangelgennemgang er normen. Man kan simpelthen ikke basere en aflevering af et komplekst teknisk anlæg på en ren visuel gennemgang. På samme måde er AB92 som aftalegrundlag og samarbejdsparadigme ligeledes baseret på de mere traditionelle konstruktionsfag og ikke på de mere dynamiske processer, hvor fagene blandes mere og mere sammen, og hvor entreprisegrænserne og dermed ansvaret i sidste ende er bestemt af projektets specifikke art og kompleksitet. Alt i alt giver det nogle væsentlige udfordringer, der vil blive større og større i takt med, at de komplekse tekniske installationer fylder mere og mere i bygningerne. I tillæg hertil har såvel byggebranchen som lovgiver reelt de seneste mange år haft fokus rettet på de passive energibesparelsestiltag i bygninger – for eksempel isolering og vinduer – når bygningsreglementerne er blevet formuleret. De langsigtede nationale klimamål og mål for energibesparelser i bygninger kan efter vores mening ikke realiseres, med mindre der i lovgivningen og bygningsreglementet sættes specifikt fokus på de tekniske bygningsinstallationer og samspillet mellem aktive og passive elementer.”

Kan branchens aktører blive enige om rammer for fremtiden?

“Det tror jeg helt bestemt. De fleste, som vi taler med – og det gælder uanset om der er tale om bygherrer, arkitekter, rådgivere, entreprenører eller andre leverandører – er af den holdning, at tiden er inde til at gøre op med vanetænkningen i byggebranchen og hos politikerne og begynde at kigge nærmere på, hvordan der kan udvikles nye regelsæt, paradigmer og metoder for samarbejde, processer, ansvarsfordeling og kvalitetssikring. Det viser tilslutningen til CTS-Konferencen også tydeligt, både når vi tager det faktum, at alle led i værdikæden er repræsenteret på talerlisten, og når vi kigger på bredden af tilmeldinger. I sidste ende er vi jo alle i samme båd. Hvis tingene fortsætter som hidtil, risikerer bygherrerne og brugerne at stå med nogle bygninger, der til syvende og sidst ikke fungerer efter hensigten, og samfundet risikerer at stå med en klimamålsætning, der ikke kan opfyldes. Det er ingen i branchen tjent med.”

Hvad kan CTS-Konferencen 2016 bidrage med?

“Det er vores målsætning, at konferencen, nøjagtigt som i 2014, kan skabe en åben debat i branchen, der i sidste ende fører til, at vi får ændret nogle grundlæggende ting. Der har også fra nogle af talerne været ytret et ønske om, at der efter konferencen udarbejdes en række fælles anbefalinger eller lignende, som kan viderebringes til politikere og andre centrale beslutningstagere i og omkring byggebranchen. Det er i hvert fald en ting, som vi bakker 100 procent op om fra Trend Control Systems side.”

Konferencen virker til at henvende sig til en bredere målgruppe end tidligere?

“Det er fuldkommen korrekt. Vi ønsker, at CTS-Konferencen er hele branchens konference. Og det er vi heldigvis nået i mål med. Men i år har vi derudover sammensat et program, der også henvender sig til økonomiske og forretningsmæssige beslutningstagere. Tekniske installationer i bygninger har som nævnt større og større betydning for blandt andet driftsøkonomi, indeklima og energibesparelser. Dermed har tekniske installationer også større og større betydning for bygningernes totaløkonomi og værdisikring på lang sigt. Så det er afgjort et område, der kræver fokus fra både bygherrer og fra de øvrige aktører i byggebranchen.”

CTS-Konferencen afholdes den 4. oktober i Aarhus og den 6. oktober i København. Dagens Byggeri er mediepartner på konferencen. Deltagelse er gratis. Klik her for program og tilmelding.

Relateret indhold